Er du interesseret i laksefisk, fiskeopdræt og vandløb? Har du gåpåmod og lyst til både det afvekslende og rutineprægede? Og har du kørekort til bil eller får det i år, så er du måske vores nye lærling!
Danmarks center for Vildlaks (DCV) kan nu tilbyde en læreplads til uddannelsen som landmand med speciale i akvakultur. Som lærling hos DCV får du mange forskellige opgaver i vores recirkulerede anlæg, hvor vi primært opdrætter laks og ørreder til udsætning i danske vandløb. Du lærer alle faser i opdrættet fra indfangning af moderfisk i vandløbene, afstrygning og befrugtning, pasning af æg og fiskelarver til sortering og opdræt af ungfisk. Desuden lærer du det praktiske arbejde i recirkulerede anlæg og teknologien, der får det hele til at fungere.
Den praktiske del af uddannelsen foregår hos DCV i Randers med mulighed for perioder hos DCV i Skjern. Skoleforløbet er hos Hansenberg ved Kolding. Se: https://ipaper.ipapercms.dk/Hansenberg/Organia/akvakultur
Vi har brug for en lærling med godt humør, der har hænderne og hovedet rigtigt skruet på, en lærling der møder frisk hver morgen og har lyst til dagens opgaver, men også en, der vil bo tæt på, da der også i forløbet kommer tilkaldevagter, der skal passes.
Er det noget for dig, så skriv en motiveret ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, og hvorfor du bliver vores nye lærling. Send din ansøgning til dcv@vildlaks.dk inden den 1. juni 2024.