Opdatering omkring Hestholm Sø

Skjern Å Sammenslutningen følger situationen omkring Hestholm Sø tæt. Det betyder blandt andet at SÅS faciliterer en arbejdsgruppe bestående af Ringkøbing Skjern Kommune, Naturstyrelsen, DTU Aqua, Skjern Å Sammenslutningen, Danmarks Sportsfiskerforbund, og Danmarks Center for Vildlaks.

Foto: Terkel Broe
Foto: Terkel Broe

Kort fortalt er problemstillingen, at sandaflejringer i Skjern Å fra Kong Hans Bro og nedstrøms giver anledning til så store vandstandsstigninger, at vandet bryder igennem levén på sydsiden af åen, og løber ind i den kunstige Hestholm Sø. For nuværende er der 6-7 gennembrud hvoraf nogle af dem har potentiale til at blive så store, at hele Skjern Å kan bryde igennem. Ringkøbing Skjern Kommune og Naturstyrelsen har tidligere lukket nogle af gennembruddene ved at faskinere brinken.

Foto: Terkel Broe
Foto: Terkel Broe

Arbejdsgruppen har fået DTU Aqua til at udarbejde et notat om Hestholm Sø, med beskrivelser af konsekvenserne for Laks og ørreder under forskellige situationer. Notat er nu færdigt og kan læses i sin helhed nederst i artiklen.

Notatet er klar i sin udmelding. Jo mere vand der løber i søen, jo større smolt tab må man forvente. Undersøgelser fra andre søer viser smolt tab mellem 60 og 80%, mens smolten passerer igennem. Det er derfor nødvendigt, at der findes løsninger til at sikre smoltens vandring. Hvis ikke problematikken løses, risikerer Laksen i værste fald at uddø, eller bestanden reduceres til et niveau, som ikke tåler nogen form for fiskeri.

Foto: Kirsten Ostersen
Foto: Kirsten Ostersen

Der er desværre ingen lette løsning på problemet, og sagen kompliceres af ikke mindre end fire forskellige implicerede lovgivninger. Skjern Å loven, Regulativ for Skjern Å, Vandrammedirektivet og Habitats direktivet.

Ringkøbing Skjern Kommune og Naturstyrelsen anmoder nu et eksternt konsulentfirma om at udarbejde et notat med beskrivelse de diskuterede løsningsforslag inkl. juridiske vurderinger.  Dette skal baseres på arbejdsgruppens drøftelser. Dette arbejde sættes i gang hurtigst muligt. På baggrund af arbejdet, træffes beslutning om hvilken løsning som bedst sikrer den samlede biodiversitet, herunder Laksen.

Skjern Å Sammenslutningen

En kommentar til “Opdatering omkring Hestholm Sø

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *