Indberet din fangst
Temperatur i Skjern Å:   8,39 °C

Laksekontingentet bliver til Skjern Å Kontingentet

Skjern Å Sammenslutningens bestyrelse har valgt at ændre ”Laksekontingentet” til ”Skjern Å Kontingentet”

Baggrunden for ændringen er, at indtægterne bruges til såvel ørredprojektet, vandløbsrestaurering og lakseudsætninger. Man er derfor blevet enige om at ”Skjern Å Kontingentet” er mere dækkende navn.

Alle som allerede har købt ”Laksekontingentet” kan selvfølgelig problemfrit bruge det, og onlinesalg hvor der står ”Laksekontingentet” accepteres naturligvis fortsat.

Skjern Å Kontingentet forventes til salg i butikkerne fra midt i marts, men kan selvfølgelig allerede købes online her på siden.

Bestyrelsen

Skriv under!

Den 28. februar underskrev Miljøminister Lea Wermelin den Skarv Forvaltningsplan. Desværre er der ikke meget nyt i planen som kun forholder sig meget lidt til sårbare fiskebestande. Der er efterhånden næsten ingen fisk i vores vandløb, og arter som stalling og bækørred er voldsomt reduceret. For stallings vedkommende er reduktionen formentlig mere end 95% og hvis ikke man formår at holde skarven væk fra vandløbene, er risikoen for total udryddelse overhængende.

Danmarks Sportsfiskerforbund og Dansk Laksefond har udarbejdet en alternativ skarvforvaltningsplan. Et fint og sobert arbejde, der i langt højere grad ballancerer forholdet mellem fisk og fugl. Det er derfor nu, at du skal give din mening tilkende og sige ja til fisk i vandløbene. Du kan skrive under her: https://www.sportsfiskeren.dk/f%C3%A6rreskarver

Du kan læse den alternative plan her

Skarvforvaltningsplan_alternativ_februar 2022