Indberet din fangst
Temperatur i Skjern Å:   8,59 °C

Kan det virkelig være rigtigt!

Der er plads til forbedring. På en tur rundt på en tilfældig parkeringsplads kunne tingene på billedet indsamles. Det er selvfølgelig ganske uacceptabelt, og vi skal derfor opfordre til, at alle tager deres affald og cigaret skodder med hjem igen. Desværre er det ikke kun på parkeringspladserne at der kan indsamles cigaretskodder. Også langs åen er det åbenbart almindeligt at smide dem, rygerne er under mistanke 🙂

Og nej, det er ikke ligegyldigt. Selve plasten i filteret nedbrydes til mikroplast i løbet af fem år, og herefter kan mikroplasten forurene naturen eller blive skyllet ud i vandmiljøet. Udover plasten i filteret indeholder skoddet flere giftige kemikalier, der ligeså forurener naturen og vandmiljøet, hvis det får lov at ligge. Så lad os hjælpe hinanden med holde Skjern Å og omgivelserne rene, så det fortsat et fedt at komme der.

Skjern Å Sammenslutningen