Indberet din fangst
Temperatur i Skjern Å:   8,59 °C

 

En dag med fokus på laksefiskeri i Skjern Å

 

Laksefeber? – Glæd dig til et spændende arrangement med fokus på laksefiskeri i Skjern Å, arrangeret af Lystfiskerforeningen af 1926.

Den 25/3 klokken 10 kan du møde den kendte fluefisker, Laura Lykke Mathiasen og Bo Bengtsson fra Fairpoint Fly Fishing. Her er Laura Lykke Mathiasen underviser og ambassadør og Bo Bengtsson produktspecialist.

Bo Bengtsson og Laura Lykke Mathiasen vil fortælle om fluefiskeri efter laks og give tips og tricks til grejsammensætning.

Der vil være fokus på valg af forskellige grejsammensætninger, alt efter hvor du fisker i Skjern Å-systemet.

Du får at vide, hvilke flueliner og hvilke stænger, der er bedst egnede til de forskellige strækninger og årstider.

Under hele arrangementet kan du se de sidste grejnyheder fra Sage og Rio, prøve forskellige Sage-stænger og få vejledning og hjælp til dit fluekast.

Undervejs hygger vi og griller pølser. Af hensyn til indkøb af pølser og tilbehør, så send dog gerne en mail til Jesper Ottosen, der er tovholder på arrangementet: jesper@laksestien6.

Arrangementet, der foregår på shelterpladsen ved Skarrild Bro, 6933 Kibæk, er åbent for alle uanset medlemskab. Deltagelse er gratis og der er ingen krav om tilmelding.

Vil du opleve mere omkring laksefiskeri ved Skjern Å, er der samme dag premiere på en ny laksefilm om Skjern Å, Folkets Å. Filmen vises klokken 15 hos Korsholm på Jægervej 5 i Skjern og billetter til filmen kan købes for 100 kr. gennem Korsholm: https://korsholm.dk/produkt/bio-billet-folkets-aa

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


*