P. Clausensen Fiskehandel har som den første fiskehandler i Danmark valgt at boykotte salget af opdrætslaks – kvaliteten er for dårlig – miljøkonsekvenserne for store – og dyre velfærden mere end tvivlsom. Tak for det!
Tiltaget har givet anledning til stor debat -desværre af mere eller mindre usaglig karakter. Tilsyneladende er mange mest optaget af, at der sættes spørgsmålstegn ved deres ret til at købe og spise laks som de plejer.
Tidligere var Laks en fin spise, lækkert og delikat, men også en dyr omgang, medmindre man er lystfisker og tilmed en heldig en af slagsen. Med opdrætslaksens indtog i køledisken har dette ændret sig radikalt. Nu er det blevet billigt hverdagsmad, hvilket kunne være godt nok, hvis ikke de miljømæssige og dyrevelfærdsmæssige konsekvenser var så store. Hvordan det smager i forhold til rigtig Laks må være op til den enkelte.
I debatten er det vores opfattelse, at de miljømæssige konsekvenser af opdrættet har været mere eller mindre fraværende. Så for god ordens skyld ridser vi lige de værste påvirkninger fra lakseopdræt op.
Det kommercielle lakseopdræt er den største enkeltstående trussel mod den vilde Laks. Den vilde laksebestand i Norge er i frit fald og man snakker nu om risikoen for at den helt kan forsvinde. I 2024 blev 33 lakseelve lukket for fiskeri og i 2025 kigger man ind i de mest omfattende restriktioner for fiskeri man nogensinde har set. Årsagerne er flere.
Når man opdrætter laks i åbne bure, produceres der desværre også lakselus. Opdrætterne forsøger at bekæmpe det med kemikalier, varmebehandlinger og udsætning af ”pudsefisk”. (og stakkels dem i øvrigt, de dør alle sammen!) Alligevel spreder lakselusene sig til de vilde Laks hvilket påfører eksempelvis smoltene en ekstrem høj dødelighed. Visse steder helt op mod 90%.
Opdrætslaksen undslipper ofte burene når de går i stykker eller vælter som følge af vejret. De undslupne burlaks trækker op i elvene og gyder sammen med den vilde Laks. Den vilde bestand har tilpasset sig gennem tusinder af år, men pludselig ændres genetikken i løbet af ganske få år. Det betyder at bestanden bliver mindre tilpasningsdygtig, får svære ved at navigere og mindre resistent i forhold til sygdomme og evnen til at tilpasse sig f.eks. klimaforandringer. Det kan være svært at forstå disse sammenhænge, men dette er nok den allerstørste trussel. Næsten alle elve i Norge er påvirket, i mange af dem er det formentligt gået så galt, at bestanden ikke kan reddes. Velbekom!
Når mange opdrætslaks holdes samlet, opstår der let sygdomme. Dette påvises gang på gang. Disse sygdomme risikerer at spredes til den vilde Laks. I opdrættet behandles fiskene med antibiotika og kemi. Det kan man selvfølgelig ikke med de vilde Laks, som risikerer at dø.
Og så er der hele problematikken omkring fodret. Vilde fisk fanges og laves til laksefoder. Der skal flere kilo vilde fisk til at producere et kilo laksefoder. Det lyder som en dårlig forretning som tilmed påvirker de øvrige vilde fiskebestande negativt. Industrien er klar over dette og forsøger derfor i højere grad at få laksene til at spise foder fremstillet af vegetabilske produkter. Primært Soya, som selvfølgelig ikke dyrkes i Norge, men dyrkes i tidligere regnskovsområder og transporteres til foderfabrikker i Norge og Danmark. Så måske er minder opdrætslaks mere om Karpe med tilsat farve.
Endeligt er påvirkningen af miljøet omkring havbrugene et stort problem. Havet sletter ikke alle spor når foderrester og fiskelort synker til bunds under burene. Og hvad med alle kemikalierne der spredes frit i havet når burlaksene behandles. Det har blandt andet store konsekvenser for alle skaldyrene i havet.
Og så ikke et ord om depressive burlaks med store sår og slidte finner. Det ser vi jo ikke når de bare er skåret i fileter.
Så tak fra Skjern Å Sammenslutningen til P. Clausens Fiskehandel for at sætte fokus på problemerne. Alle fiskehandlere burde følge op og alle fiskere burde favne initiativet for at støtte deres forretning på alle måder.
Vi sætter et banner på hjemmesiden som anerkendelse!
Det er prisværdig (betimelig)at handelen begynder at bøjkotte burlaks. I argumentationen for at gøre det, mangler der et viktigt argument. I den medicinske verden anbafaler man at gravide kvinder ikke spiser burlaks – videre kommentarer budre være unødvendig.