Indberet din fangst

Intet krav om cirkelkrog i laksevandløbene i 2018

Cirkelkrogen som har været lovpligtig til agnfiskeri i de vestvendte laksevandløb, har ikke virket efter hensigten. Derfor dropper man nu kravet om, at der skal bruges cirkelkrog til agnfiskeri. Cirkelkrogen blev indført for at sikre, at laksene blev kroget yderligt i munden. Nogle fiskere har fundet teknikken, og er meget glade for krogen. Imidlertid har langt de fleste haft svært ved at få det til fungerer. Dette har medført at man lader fisken sluge agnen inden tilslaget. Dette har givet en række dybe krogninger, og cirkelkroge som sidder dybt, er meget svære at frigøre. På den baggrund har DTU Aqua, Danmarks Sportsfiskerforbund, og Sammenslutningerne anbefalet, at man dropper kravet om cirkelkrogen. DTU Aqua henstiller dog til at foreningerne, at de finder måder at regulere ormefiskeriet på, da undersøgelser fra udlandet viser høje dødeligheder på genudsatte fisk, i forbindelse med agnfiskeri. Det er selvfølgelig fortsat tilladt bruge cirkelkrogen. 

Bemærk reglerne for agnfiskeri i Skjern Å systemet son siger:

  • Når en lystfisker har fanget 1 laks (nedgænger undtaget), må denne person ikke praktisere fiskeri med naturlig agn eller agn med duftstof resten af sæsonen.

Kaare Ebert fra Danmarks Sportsfiskerforbund har udsendt følgende pressemeddelelse:

Af Kaare Manniche Ebert

Fra sæsonstarten i 2018 vil Fiskerikontrollen og de lokale fiskeriopsynsmænd acceptere alle krogtyper i laksevandløbene fra Vidå i syd til Storå i nord. Kravet om at bruge cirkelkrog bliver ikke håndhævet, da Fiskerikontoret i Udenrigsministeriets departement har lagt op til at fjerne påbuddet om brug af cirkelkrog.

Fiskerikontoret i Udenrigsministeriets departement har netop sendt tre bekendtgørelser i høring. De indeholder forslag om en ændring i reglerne for laksefiskeriet i de vestvendte åer fra Vidå i syd til Storå i nord. Der lægges op til, at påbuddet om brug af cirkelkrog ved brug af naturlig agn eller agn med duftstof IKKE længere skal være gældende.

Ændringen er et resultat af dialog mellem DTU Aqua, Fiskerikontoret, Fiskerikontrollen og sportsfiskerne. Det forventes derfor, at ændringen vedtages, når bekendtgørelserne fra Fiskerikontoret har været i høring.

For at undgå forvirring om reglerne, indtil forslaget bliver gældende, vil Fiskerikontrollen og de lokale fiskeriopsynsmænd derfor IKKE håndhæve påbuddet om brug af cirkelkrog.

Det betyder, at det fra sæsonstarten i 2018 er lovligt at bruge alle krogtyper i laksevandløbene.

Brug kroge UDEN modhager Bemærk dog følgende: Kroge skal stadig være uden modhager; dog må der ved fiskeri med naturlig agn eller agn med duftstof anvendes enkeltkrog med modhager fra krogstørrelse 12 og mindre. Helt konkret skal afstanden mellem krogspids og krogskaft være 6 mm eller mindre, for at modhager kan tillades ved brug af naturlig agn.

P5100326

Obligatoriske skæl og vævsprøver fra Skjern Å Laks fra 2018

Fra 2018 skal der afleveres skæl og vævsprøver af alle laks fra Skjern Å som hjemtages. Skælprøvekuverter og tutter til vævsprøver kan fås i Laksens Hus, hos Korsholm Skjern, Fisk Nu Tarm, Seatrout Herning, og Sportshuset i Horsens når man har fanget og hjemtaget en laks. Her på siden under fanen “fiskeriet/skæl og vævsprøver kan du læse mere om projektet. Der er også lavet lille film som viser hvordan prøverne skal tages.

 

Seniorforsker Dorte Bekkevold har skrevet nedenstående om projektet, som er en del af SDPAS, eller den “Store Lakseundersøgelse”

Hvordan påvirker genetikken havalder hos vestjyske laks?

I en årrække fremover vil DTU Aqua indsamle prøver fra opgangsfisk i Skjern Å. Undersøgelserne vil belyse, om det primært er forældrefisk der selv har mange hav-år, der giver ophav til de laks der vender tilbage som store, gamle fisk, og i hvor høj grad grilse også producerer yngel der ’vælger’ at opholde sig flere år i havet.

 

DTU Aqua foretager i samarbejde med Danmarks Center for Vildlaks en undersøgelse af, hvordan generne påvirker hvor mange år en laks tilbringer i havet, inden den vender tilbage til vandløbene. Projektet er en del af ”Det store lakseprojekt”. Antallet af år en laks tilbringer til havs før den kønsmodner og vender tilbage til vandløbet for at gyde betegnes ’hav-år’. Nogle laks går op i vandløbene efter ca. ét år (grilse), mens de fleste tilbringer to eller flere år i havet. Genetiske analyser af laks fra Norge og Finland har vist, at laksens gener har stor betydning for antal hav-år. Miljøet spiller også en vigtig rolle, så i hvor høj grad det er genetikken (eller miljøet) der styrer antal hav-år i de vestjyske laks er ikke kendt.

For at undersøge hav-alder-genernes betydning hos danske laksebestande blev der i december 2015 indfanget modne laks fra Skjern Å. Kønsprodukter fra hanner og hunner blev blandet i klækkeriet i Skjern, således at afkommet repræsenterer 130 familier med forældre som har varierende antal hav-år. Store hunner med flere hav-år blev således krydset både med grilse-hanner og hanner med flere hav-år, og ligeledes blev de enkelte grilse krydset med både store og små partnere. Ynglen blev opdrættet og blev i 2016 og 2017 sat ud som ½-års og 1-års laks i Skjern Å systemet. DTU Aqua og DCV vil fremover følge disse lakse-familiers adfærd og forekomst i Skjern Å. Dette foregår ved at sammenligne vækst- og tilbagevendingstidspunkt hos laks fra familier med forældre med forskelligt antal hav-år.

I årene 2018 til 2021 vil vi det derfor være vigtigt at få informationer fra så mange opgangsfisk som muligt, både fra de udsatte familier og naturligt reproducerede laks. Informationerne bliver sammenholdt med genetiske analyser af de gener, som man ved, har betydning for hvor mange år de enkelte laks bliver i havet. Det er således vigtigt at få informationer om laksens køn, størrelse, deres genetiske profiler og livshistorie. Vævsprøver fra opgangslaks vil blive brugt til at lave DNA-profiler på de enkelte laks for at kunne matche dem tilbage til forældre-par. Laksens livshistorier vil blive vurderet på grundlag af aflæsning af skælprøver. Disse livshistorier inkluderer hvor mange år laksen har opholdt sig i vandløbet før den trak til havs, hvor mange hav-år den har haft.

For at få så godt et datamateriale som muligt har DTU Aqua og DCV brug for hjælp fra alle der hjemtager laks fra Skjern Å. Der udleveres derfor prøvetagnings-sæt til alle lystfiskere i Skjern Å, og det er et krav, at man indleverer en prøve fra hver hjemtagen fisk. Prøvetagnings-sættet indeholder en kuvert til skæl og et prøvetagningsrør med sprit til vævsprøve. Fremgangsmåden ved prøvetagning findes her (link her). Der skal ikke tages prøver fra laks der bliver genudsat.

I 2018 begynder de første forsøgsfisk at vende tilbage til Skjern Å. I 2018 vil det udelukkende være grilse, der kan forventes at komme tilbage i vandløbene, men undersøgelsen kræver informationer fra så mange fisk som muligt – herunder også større laks. Der skal derfor udtages prøver fra alle hjemtagne fisk. Fangeren skal oplyse om laksen var fedtfinneklippet eller om den havde en hel fedtfinne. Indsamlingerne fortsætter i årene fremover.

Prøver fra de lystfisker-fangede laks vil indgå i en samlet analyse af genetik og hav-alder sammen med prøver taget under el-fiskeri ved opgangsundersøgelser og de årlige fangster af moderfisk til produktionen af udsætningsfisk.

Sideløbende analyserer DTU Aqua hvordan de genetiske profiler har set ud for de samme gener for laks fanget i Skjern Å fra 1913 til nu. Undersøgelserne vil bidrage med information om hvordan de anvendte udsætningsstrategier har påvirket livshistorie-trækkene hos vestjyske laks, og om vestjyske laks generelt er arveligt kodet til at tilbringe flere år i havet end andre laksestammer, inden de vandrer op i vandløbene for at gyde.

Resultaterne fra undersøgelsen vil løbende blive delt på http://danmarksvildlaks.dk/ , http://fiskepleje.dk/. http://skjernaasam.dk

 

 

 

IMG_0636

Laksekvoten for 2018

Så kom kvoterne for 2018. Skjern Å Sammenslutningen, SÅS, har fået 425 laks, hvilket er på linje med de seneste år. Med den store opgang i 2017, kunne der argumenteres for en større kvote, men samtidigt indikerer lave smoltudtræk i både 2016 og 2017 og et dårligt grilse år i 2017, at opgangen i 2018 måske blive knapt så god. Det bliver rigtig spændende at følge udviklingen.

Der er nogle ændringer som man skal være opmærksom på. SÅS vedtog på repræsentantskabsmødet at dele den “store” kvote i to, således at hele beskatningen af i store fisk ikke udelukkende ligger på de tidlige opgængere. Dette selvfølgelig efter dialog med DTU Aqua. Samtidig er det håbet at sprede fisketrykket lidt mere ud over sæsonen.

Kvotefordelingen ser herefter således ud.

16.4.2018.       Der må opfiskes 84 laks større end 75 cm.

Herefter må der yderligere opfiskes 6 laks i Skjern Å opstrøms Tarp Bro, 6 laks i Vorgod Å opstrøms jernbanen og 6 laks i Omme Å opstrøms Vester Ringvej.

16.6.2018         Der må opfiskes 83 laks større end 75 cm.

16.4.2018         Der må opfiskes 235 laks på 75 cm og derunder. Bemærk at grænsen er ændret fra 70 til 75 cm.

16.4.2018         Der må opfiskes 5 laks uanset størrelse på B kvoten. B kvote vand er vand som ligger udenfor de områder der normalt forventes at være laksevand. Se bekendtgørelsen.

Bemærk at alle fangede laks og havørreder skal indrapporteres samme døgn som de er fanget. Dette gælder såvel hjemtagne som genudsatte fisk.

Der skal afleveres skælprøver og vævsprøver fra alle hjemtagne fisk. Yderligere information tilgår senere her på siden.

Yderligere info om laksekvoterne i Danmark kan læses her:

http://www.fiskepleje.dk/nyheder/2018/03/laksekvoter-2018?id=246adbfb-4243-470a-8f81-610bd2c8f612&utm_source=newsletter&utm_media=mail&utm_campaign=

Herunder kan du læse den fulde ordlyd for tildeling af laksekvoten fra udenrigministeriet. Vi ønsker alle en god sæson .

Bestyrelsen

 

Udenrigsministeriet ∙ Fiskeristyrelsen ∙ Vesterhavsvej 302, 6830 Nr. Nebel ∙ Tlf.: +45 7218 5600 ∙ www.fiskeristyrelsen.dk ∙ mail@fiskeristyrelsen.dk
Skjern Å Sammenslutningen Jan Møller Jensen Højgade 1, Timring 7480 Vildbjerg Mobil. 40402207
 
Vedr. Tilladelse til fiskeri og hjemtagning af laks i Skjern Å vandsystem 2018.
 
Med henvisning til ansøgning af 11. januar 2018 fra Skjern Å Sammenslutningen om tilladelse til fiskeri og hjemtagning af laks, meddeler Fiskeristyrelsen hermed tilladelse til fiskeri og hjemtagning af laks (Salmo salar) i Skjern Å vandsystem.
 
En tilladelse kan meddeles til fiskeri og hjemtagning af et bestemt antal laks (laksekvote) i de i § 1, nr. 1-13 nævnte områder i perioden fra den 16. april til og med den 15. oktober og i de i § 1, nr. 14 nævnte områder i perioden fra den 16. april til og med den 31. oktober. 
 
Tilladelsen gives i medfør af § 4, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1422 af 12. december 2013 om særlige fiskeriregler for Skjern Å vandsystem.  Endvidere henvises til § 30, stk. 2 i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 64 af 19. juni 2017 med senere ændringer.
 
Tilladelsen gives på følgende vilkår:
 
 Tilladelsen gælder for Skjern Å vandsystem.  Tilladelsen meddeles til Skjern Å Sammenslutningen. Sammenslutningen skal være en åben sammenslutning af fiskeriberettigede. Det betyder, at også fiskeriberettigede, der ikke er direkte medlem af sammenslutningen, kan tilslutte sig sammenslutningen med henblik på at kunne deltage i laksefiskeriet på de vilkår for laksefiskeriet, der er fastlagt af Fiskeristyrelsen, og de vilkår for laksefiskeriet, der fastlægges i sammenslutningen.  Laksekvote: Der må maksimalt hjemtages 425 stk. laks delt i 2 grupper: 235 stk. på 75 cm eller derunder og 185 stk. over 75 cm i de i § 1, nr. 1-13 nævnte områder (laksevand A).  Endvidere må der maksimalt hjemtages 5 stk. laks i de i § 1, nr. 14 nævnte områder (laksevand B). Der er ikke regler for størrelse på de laks der bliver tildelt i Laksevand B – område, andet end at de skal overholde mindstemålet.  Der må højst hjemtages én laks pr. mand inden for kvoten i Skjern Å vandsystem.  Senest kl 24:00 samme dag, efter at laksen er hjemtaget eller genudsat, skal oplysning om for- og efternavn, adresse, fangstdato, laksens størrelse og køn samt fangststed være Skjern Å Sammenslutningen i hænde. Herefter skal oplysninger om fangstdato og antal hjemtagne og genudsatte laks være offentligt tilgængelige på en hjemmeside på internettet. I forbindelse med registrering af fangsten, skal der for både de hjemtagne og genudsatte laks indrapporteres om laksen havde fedtfinne eller om fedtfinnen manglede.  Fiskeristyrelsen skal til enhver tid for hver enkelt hjemtaget laks have mulighed for at få oplysninger om fiskerens for- og efternavn, adresse, fangstdato, laksens størrelse og køn samt fangststed.  Skjern Å Sammenslutningen er ansvarlig for at indberetningspligten bliver overholdt.
Dato:     15. marts 2018   Ref.:       HJP  Sagsnr.: 18-43120-000005  Bedes anført i svar
 
 
Udenrigsministeriet ∙ Fiskeristyrelsen ∙ Vesterhavsvej 302, 6830 Nr. Nebel ∙ Tlf.: +45 7218 5600 ∙ www.fiskeristyrelsen.dk ∙ mail@fiskeristyrelsen.dk
 Der indføres stop for fangst af laks, når Skjern Å Sammenslutningen har modtaget oplysning om, at der er hjemtaget 183 stk. laks over 75 cm og 233 stk. laks på 75 cm og derunder. For de 5 laks, der er tildelt den øvrige del af Skjern Å vandsystem indføres der stop, når der er fanget 5 laks. Dette stop meddeler Skjern Å Sammenslutningen bl.a. til medlemmer, ikkemedlemmer, dagkortsalgssteder, DTU Aqua samt Fiskeristyrelsen, Fiskeriinspektorat Vest, afdelingen i Nymindegab.  Tilladelsen er betinget af, at Sammenslutningen inden for 14 dage over for Fiskeristyrelsen, Fiskeriinspektorat Vest, afdelingen i Nymindegab beskriver, hvordan denne informationsforpligtelse vil blive gennemført.  Under hensyn til en effektiv og forsvarlig forvaltning af denne tilladelse, skal der være tilknyttet opsynsmænd, som er godkendt af Fiskeristyrelsen i henhold til § 129 i fiskeriloven.  I forbindelse med hjemtagning af laks fra Skjern Å-systemet skal der udtages en vævs- og skælprøve fra de hjemtagne laks. Metode og retningslinjer for prøvetagningen er beskrevet på Skjern Å Sammenslutningens hjemmeside.  http://skjernaasam.dk/fiskeriet/skael-ogvaevsproever/
 
 
Fiskeristyrelsen, Fiskeriinspektorat Vest, afdelingen i Nymindegab og fiskeriopsynsmænd, som er godkendt af Fiskeristyrelsen i henhold til § 129 i fiskeriloven, fører tilsyn med overholdelse af de fastsatte regler og vilkår for tilladelsen.
 
Fiskeristyrelsen kan oplyse, at ovennævnte laksekvote er fastsat på baggrund af rådgivning fra Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer, DTU Aqua, samt under hensyn til målsætningerne for de internationale naturbeskyttelsesområder, jf. § 10 d i fiskeriloven.
 
Hvis forudsætningerne for denne tilladelse ændres, kan Fiskeristyrelsen til enhver tid ændre eller tilbagekalde tilladelsen.
 
Hvis vilkårene i denne tilladelse ikke overholdes, kan tilladelsen uden varsel tilbagekaldes.
 
Det kan endvidere oplyses, at hvis den enkelte fiskeriberettigede overtræder regler fastsat i ovennævnte bekendtgørelse samt de særlige vilkår i denne tilladelse, kan den pågældende straffes med bøde jf. § 6 i bekendtgørelsen.
 
Klagevejledning
 
Du kan klage over denne afgørelse. Klagen skal være skriftlig og angive, hvorfor og på hvilke punkter du er uenig i afgørelsen. Du sender klagen til frederikshavn@lfst.dk . Vi skal have modtaget klagen inden 4 uger fra den dag, du modtog dette brev. Vi sender klagen sammen med vores kommentarer videre til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse i sagen. Modtager vi klagen for sent, vil Miljø- og Fødevareklagenævnet som udgangspunkt afvise klagen.
 
Med venlig hilsen
 
Henning Juul Petersen  Overfiskerikontrollør
SAM_0166 (2)

Opgangsundersøgelsen i Skjern Å 2017

Opgangen af laks i Skjern Å-systemet i 2017 blev estimeret til 5.521 laks, hvilket er den største lakseopgang registreret i Skjern Å-systemet siden opgangsundersøgelsesprogrammet blev iværksat i 1992. Dette er samstemmende med resultatet fra lystfiskersæsonen 2017, hvor 1.681 fangede laks blev registreret på Skjern Å Sammenslutningens hjemmeside, også en ny rekord for Skjern Å-systemet.

Gydebestandens størrelse blev estimeret ved en mærkning-genfangstundersøgelse udført i oktober-december og var på 5.207 laks, dertil lægges de 314 laks som blev hjemtaget af lystfiskere i 2017.

Vildlaks udgjorde 57 % af de 878 gydelaks registreret i forbindelse med el-fiskeriet, altså gik ca. 3.314 vildlaks op i Skjern Å i 2017, mens ca. 2.387 finneklippede opgangslaks var resultat af de bestandsophjælpende udsætninger.

Af de registrerede gydelaks var 63 % hunfisk, hvilket var samstemmende med, at andelen af små grilse (som langt overvejende er hanner) var lav, 19 %, mod 31 % ved opgangsundersøgelsen udført i 2016. Laksenes gennemsnitslængde var på 82,8 cm., den største gennemsnitslængde registreret ved de fem opgangsundersøgelser udført i Skjern Å-systemet i perioden 2008-2017.

Hele rapporten kan læses på www.danmarksvildlaks.dk

 

El-fiskeri - Laksen Hus

Film om el-fiskeri og laksedag

Laksens Hus har fået lavet en fin video om “Laksedagen” og el-fiskeri i Vorgod Å. Du kan se filmen på linket herunder.

Hestholm sø 28.11.2015_2

Status for skarvreguleringen denne vinter.

 

 

Skarvregulering – status for vinteren 2017-2018

Vi er nu næsten 6 måneder inde i denne sæsons skarvregulering og derfor vil jeg komme med sæsonens anden update på arbejdet.

Som jeg skrev i sidste status så begyndte skarverne relativt tidligt på sæsonen at overnatte oppe i å-systemet. Undertegnede og nogle lokale jægere fik reguleret skarverne væk. Dette resulterede i en længere periode med relativt få skarver oppe i å-systemet, hvor laksefiskene har deres primære gyde- og opvækstområder.

Da kulden kom til Nordeuropa i juleugerne havde vi et større indryk af skarver i Vestjylland. Dette førte også til, at vi fik overnattende skarver ved å-systemet igen. Sammen med nogle af lystfiskerforeningerne fik vi lokaliseret, hvor skarverne overnattede og siden midten af januar har undertegnede og nogle lokale jægere reguleret skarver på overnatningspladserne. Dette har resulteret i, at vi er tæt på igen at have elimineret de aktive overnatningspladser. Jeg for venter, at vi er i mål om en uges tid. Hvis det går som de to foregående år, så er dette sidste periode i denne sæson med store mængder overnattende skarver ved laksefiskenes gyde- og opvækstområder.

 

Der har, som nævnt i sidste update, været regulering på Ringkøbing Fjord i jagtsæsonen. Denne regulering er slut for i år. Der blev reguleret 804 skarver fra 1. september og til 31. januar, hvilket er et betydeligt antal nedlagte fugle. Langt størstedelen blev nedlagt i september og oktober, hvor størstedelen af skarverne i området er fugle, der også har været der i ynglesæsonen. Det bliver interessant at følge, om reguleringen kan mærkes i det antal skarver, der forsøger at yngle til sommer, eller om de fugle, vi har taget ud af den lokale bestand, bliver erstattet med indvandrende skarver.

 

Reguleringen de næste måneder kommer til at dreje sig om at beskytte de udtrækkende smolt. Dette skyldes til dels at der ikke er særlig mange skarver på laksefiskenes opvækstområder i foråret. Det skyldes dog primært, at vi ved, fra DTU’s undersøgelser, at den skarvinducerede dødelighed er ret høj under smoltudtrækket.

Et tiltag jeg gerne vil nævne, vi gør for at hjælpe smoltene på vej, er at vi har indgået aftale med Naturstyrelsen om at regulere skarver på deres arealer opstrøms Hestholm Sø. Reguleringen foregår fra 1. februar og til og med 15. april. Til at hjælpe med den opgave har jeg hvervet 200 jægere, der må regulere alle ugens dage. Dette er lig den indsats vi har haft på arealet de sidste 2 forårssæsoner dog med den forskel, at jeg har taget lidt flere jægere med i gruppen, da jeg vurderer at reguleringstrykket skal være lidt højere i år end de 2 foregående år.

Ovenstående er hvad jeg vil fremhæve i denne omgang. Der vil komme en opdatering igen i juni, når jeg har et overblik over hele sæsonens afsluttede aktiviteter.

 

Venlig hilsen Thomas Mosgaard, Ringkøbing-Skjern Kommune.

 

SONY DSC

Referat fra dialogmøde om forvaltningen af skarv ved Ringkøbing Fjord og Skjern Å

Miljøstyrelsen har netop udsendt referatet fra dialogmødet omkring forvaltningen af skarv ved Skjern Å systemet og Ringkøbing Fjord. I nedenstående kan man læse nogle af forskellige synspunkter.

 

Miljøstyrelsen havde inviteret til dialogmøde om forvaltningen af skarv ved Ringkøbing Fjord og Skjern Å torsdag d. 12.oktober kl. 19-21 hos Danmarks Center for Vildlaks.

I mødet deltog repræsentanter fra:

Danmarks Sportsfiskerforbund

DOF Vestjylland

Ringkøbing og Omegns Sportsfiskerforening

Jægerrådet

Ringkøbing og Stadil Fjordes Fritidsfiskerforening

Skjern Å Jægersammenslutning

Skjern Å Sammenslutningen

DN Ringkøbing-Skjern

Ringkøbing-Skjern Kommune

Herning Kommune

 

Herudover deltog projektgruppen for Projekt Skarv-Laks i Skjern Å, som består af

repræsentanter fra:

Ringkøbing-Skjern Kommune

DTU Aqua

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

Naturstyrelsen

Miljøstyrelsen

 

Ad. Velkomst Miljøstyrelsen ved Henrik Lykke Sørensen bøde velkommen og fortalte, at dialogmødet bl.a. var kommet i stand efter ønske fra ministeren på baggrund af henvendelser fra Skjern å Sammenslutningen.

 

Ad. Udfordringer med skarv for fiskeriinteresser i Skjern Å og Ringkøbing Fjord Skjern Å Sammenslutningen ved Søren Larsen præsenterede de problemer, som en række interessenter oplever, at skarven forårsager i form af prædation på fiskebestande i åen og udtrækkende smolt. Skjern Å Sammenslutningen gjorde bl.a. opmærksom på, at der på trods af gode miljøforhold, omfattende vandløbsrestaurering og anlæggelse af gydepladser fortsat er meget få fisk i åen. Kun 5 % af målestationerne lever op til GES for ørred. Skjern Å Sammenslutningen bemærkede, at skarvkolonierne i området bør fjernes, idet kolonierne medvirker til at tiltrække andre skarver på træk.

 

Ad. De nye rammer i Forvaltningsplan for skarv 2016-2020 Miljøstyrelsen fortalte, om de juridiske rammer, som primært EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv sætter for forvaltningen af skarv. Kommissionen har vurderet, at der ikke er grundlag for at ændre direktiverne. Det vil derfor ikke være muligt at fastsætte jagttid på skarv. Miljøstyrelsen oplever dog, at Kommissionen er åben overfor en mere fleksibel fortolkning af beskyttelsen i de tilfælde, hvor nogle arter giver anledning til konflikter. Dette er afspejlet i reglerne i vildtskadebekendtgørelsen, som giver vide rammer for regulering af skarv samt i Naturstyrelsens administration heraf.

 

Naturstyrelsen redegjorde herefter for sin administration, herunder den nødvendige afvejning af hensynet mellem konkret vurdering og ensartet administration. Naturstyrelsen fortalte, at styrelsen i sin vurdering af ansøgninger bl.a. ser på følgende:

  • Er der tale om konkret væsentlig skade?
  • Anvendelse af afværgemidler?
  • Hensyn til andre ynglefugle?
  • Søges der om regulering i Natura 2000 område eller vildtreservat?

 

Endelig fortalte Miljøstyrelsen om indholdet i forvaltningsplan og de tilhørende bestemmelser i vildtskadebekendtgørelsen. De nye rammer indebærer:

  • Mulighed for regulering ved vandløb og søer udpeget som vigtige for fiskeri og fiskebestande
  • Mulighed for regulering i perioden 1. april- 31. maj af hensyn til udtræk af smolt af snæbel, laks og ørred (maj er kommet med)
  • Mulighed for regulering i fredningsbælter for vandrefisk
  • Mulighed for regulering på dag- og natrastepladser
  • I forhold til regulering på rastepladser kan gives tilladelse til regulering fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang
  • I visse tilfælde kan gives mulighed for at anvende kunstigt skjul og lokkefugle
  • Bestemmelse om regulering ved havbrug, dambrug og erhvervsmæssigt drevne lystfiskersøer er udgået. I de særlige tilfælde, hvor der er behov for en tilladelse kan denne fortsat søges via § 26 i vildtskadebekendtgørelsen.

 

Ad. Status for Projekt Skarv-laks Oplæg ved Aarhus Universitet, DTU-Aqua og Ringkøbing Skjern Kommune.
Ringkøbing-Skjern Kommune ved Thomas Mosgaard orienterede om indsatsen med regulering af skarv og inddragelse af lodsejere, jægere, lysfiskere og ornitologer, som han har forestået i 2017. Der er bl.a. afprøvet regulering fra båd ved Hvide Sande slusen, regulering af rastende skarv på Høje Sande med observation af reaktionerne hos skestork, samt fortsat regulering på natrastepladser samt Naturstyrelsens arealer. Den foreløbige konklusion er, at det ikke har vist sig effektivt at regulere skarver, hvor de fouragerer, men der tilsyneladende er større effekt af regulering på dag- og natrastepladser.

 

DTU Aqua ved Niels Jepsen præsenterede årets foreløbige resultater for smolttællingerne og prædationsanalyser. Der havde i 2017 været god fældeeffektivitet, især i Omme Å. Smoltudtrækket i 2017 lå på 26.000 stk., hvilket var langt under det forventede, ligesom det var tilfældet i 2016.

Der er blevet mærket 75 smolt med radiosendere, 265 smolt med akustiske sendere og samt i alt 695 laks- og ørredsmolt med PIT mærker. Ud fra de 75 radiomærkede smolt er prædationen fra skarv estimeret til 48 % (minimum 34 %). Den foreløbige opgørelse for de 265 akustisk mærkede smolt viste, at 21,5 % overlevede fra åen, ud gennem fjorden og ud gennem slusen ved Hvide Sande.

Der er endvidere opsat forsøg med overdækning af to strækninger i Von Å og to i Fjederholt Å. Analyser af resultaterne for disse forsøg er dog endnu ikke færdige.

 

DCE, ved Thomas Bregnballe, redegjorde for skarven bestandsudvikling i området, herunder udviklingen i kolonierne i Ringkøbing Fjord, der trods oliering nu i de seneste år igen er gået frem. Der sker således en rekruttering til området fra andre områder, idet den beskedne ungeproduktion, der er i området ikke kan forklare væksten i kolonierne.

 

Ad. Status for forvaltningsplan for laks Miljøstyrelsen oplyste, at styrelsen arbejder på at revidere forvaltningsplan for laks. Forvaltningsplanen bygger bl.a. på indsatsen i de aktuelle vandområdeplaner samt en faglig rapport om laks, som DTU Aqua er på vej til at udgive. Arbejdet med forvaltningsplanen koordineres med indsatsen for konfliktarter, der agerer som trussel mod bl.a. laks. Miljøstyrelsen bestræber sig på at kunne sende et udkast til forvaltningsplan i offentlig høring i starten af 2018.

 

Ad. Drøftelse af forvaltningsmuligheder

  1. Hvordan kan rammerne i forvaltningsplanen bedst udnyttes?
  2. Hvordan kan erfaringerne fra Projekt Skarv-laks udnyttes?

 

Miljøstyrelsen inviterede deltagerne til at komme med bemærkninger og forslag til ovenstående punkter.

Både Skjern Å Sammenslutningen og Danmarks Sportsfiskerforbund udtrykte anerkendelse af den indsats, der lægges i det igangværende projekt.

Der blev dog også fra flere sider gjort opmærksom på, at såfremt man ønskede en drøftelse og forslag, burde der have været udsendt skriftligt materiale på forhånd, således at deltagerne havde mulighed for at forberede sig. Miljøstyrelsen tog dette til efterretning, og opfordrede i stedet for deltagerne til efterfølgende at sende skriftlige bemærkninger eller forslag.

 

Miljøstyrelsen ved Henrik Lykke Sørensen takkede for fremmødet og engagementet, og takkede i særdeleshed Danmarks Center for Vildlaks for lån af faciliteter.
 

 

 

P1030718

Status for den “Store Lakseundersøgelse”

Status for den store lakseundersøgelse

Der er nu gået halvandet år efter DTU og DCV satte gang i den store lakseundersøgelse med udgangspunkt i Skjern Å. Mange undersøgelser er sat i gang, få er afsluttet. Flere pågår endnu eller skal gentages i de kommende sæsoner.  Den samlede undersøgelse, der er finansieret af Innovationsfonden og de to kommuner RKSK og HK, løber frem til 2020.

Du inviteres hermed til en præsentation af de foreløbige resultater og vores planer for de kommende undersøgelser. Har du kommentarer eller kan du bidrage med gode ideer er du meget velkommen.

Tirsdag den 23. januar 2018,  kl. 8:30 – 13:00

INNOVEST, Ånumvej 28, 6900 Skjern

 

Tilmelding til:                      Danmarks Center for Vildlaks

tlf.: 2331 1756 eller mail: dcv@vildlaks.dk senest den 18. januar 2018

 

Program:

 

Kl. 8.30          Kaffe og rundstykker

Kl. 9.00          Velkomst                                                                                               Gert Holdensgaard

Modul 1.: Økologiske undersøgelser

Begrænsende faktorer for yngelproduktion                                                           Kim Iversen

Smolt og presmolt undersøgelser                                                                             Anders Koed

Overlevelse af udlegede nedgænger laks                                                                 Kim Aarestrup

Kvalitet og overlevelse af udsatte laks                                                                    Martin H. Larsen

11.00              Pause

11.20              Modul 2.: Genetiske undersøgelser

Genetisk status for laksebestanden                                                                          Einar E. Nielsen

Genetisk baggrund for alder for kønsmodning                                                      Dorte Bekkevold

 

12.30              Modul 3.: Formidling

Laksens Hus og RiverFisher                                                                                       Kenny Frost/Mathias Jørgensen

13.00              Afslutning

 

Der serveres sandwich og drikkelse i kantinen efter arrangementer

 

 

 

 

 

!cid_ii_1600bfcadabedb13

Film om bestands analyse i Skjern Å

DCV er netop nu i gang med en opgangsundersøgelse i Skjern Å systemet. Målet er at finde ud af hvor mange laks der er trukket op i åen i 2017. Projektet er en del af projektet “Den store Lakseundersøgelse” eller i daglig tale SDPAS. I 2016 vandrede der 3434 laks op i åen, men med det gode fiskeri i denne sæson, er forventningerne noget højere i år. Undersøgelsen foregår ved at der i oktober blev pitmærket 235 laks. I uge 47 og 48 fiskes dele af Å-systemet så igennem endnu en gang. Her kigger man så på forholdet mellem pitmærkede, og ikke pitmærkede laks. Herved er det mulig at beregne bestandes størrelse. Resultatet følger naturligvis her på siden når det forelægger sidst i december.

I forbindelsen med pitmærkningen i oktober var Andreas Lyngø med i båden for at filme el-fiskeriet og mærkningen. Det er der kommet en film ud af som kan ses via nedenstående link. Mange fine fisk kom i båden, blandt andet en stor hanalks på 122 cm.

Da det ikke altafgørende hvor mange fisk der bliver mærket, forsøger man at fiske “lidt forsigtigt”. Det betyder at strømmen slippes hurtigt, hvis fisken ikke ligger direkte til nettet. Det således hensynet til fiskene, der gør at der en del fisk svømmer væk igen. Se filmen og nyd de mange flotte laks og flotte optagelser.

Hvis I har lyst til opleve laksene og el-fiskeriet live, holder DCV og Skjern Å Sammenslutningen “laksedag” søndag den 3. december. Mødested og tid er Laksens Hus kl. 13.00. Programmet kan ses andet sted på denne side.

Kodbøl, dagrasteplads

Status for Skarvreguleringen ved Skjern Å systemet.

Thomas Mosgaard har skrevet en update på skarvreguleringen ved Skjern Å systemet.  Skarven ses dagligt de fleste steder i Å systemet, så indsatsen er mere end påkrævet. SÅS skal her benytte lejligheden til at sige tak til Thomas, for den store indsats.

Skarvregulering “ status for efteråret 2017

Her 3 måneder inde i denne sæsons skarvregulering vil jeg komme med en update på arbejdet.

I august delte jeg reguleringstilladelser ud til 936 lodsejere ved Skjern -systemet langs de dele af systemet der er udpeget som laksens yngle og opvækstområder. Lodsejerne har lov til at regulere skarver frem til den 1. april 2018. Der er pt. ikke nedlagt særlig mange skarver, men det er også typisk den næste tid, at der kommer et større antal skarver i Å-systemet. Vi følger udviklingen.

Derudover har vi også igangsat efterårets vigtigste opgave ,“ at lokalisere og eliminere skarvovernatningspladser oppe i Å-systemet”. Den første aktive overnatningsplads blev lokaliseret i Vorgod  i september, og jeg indgik i en aftale om de lokale jægere om at regulere skarverne væk. Den har efterfølgende været aktiv igen og jægerne har igen været villige til at løse situationen.

Der er også blevet lokaliseret en overnatningsplads ved Skarrild. Også her fik jeg indgået en aftale om at regulere skarverne væk.

Inden for de sidste dage er der kommet et større indryk af skarver i systemet. Det har bl.a. resulteret i at der er kommet en stor overnatningsplads i Omme Å Denne er der indgået aftale om at regulere væk og dette bliver håndteret de nærmeste dage. Samtidig er der opstået en overnatningsplads i Skjern Enge med 200-400 skarver. Her har jeg 50 jægere der hjælper mig med at få dem reguleret væk. Disse 50 jægere har desuden tilladelse til at regulere skarver på Naturstyrelsens jord i Skjern Enge 3 dage om ugen i denne sæson. Efter 1. februar er det planen at jeg vil få indgået en aftale om at de må regulere 7 dage om ugen.

Oven i dette arbejde så har jeg fået Skjern Ã… Sammenslutningen til at kontakte alle foreningerne med henblik på at hjælpe med at finde frem til disse overnatningspladser, da det er helt afgørende at de lokaliseres. 5 foreninger har sagt ja til at hjælpe med opgaven. Det drejer sig om Herning Ikast Lystfiskerforening, Sdr. Felding Lystfiskerforening, Lystfiskerforeningen af 1926, Videbæk og Omegns Lystfiskerforening samt Skjern Å dalens Lystfiskerforening.

I denne sæson har jeg også valgt at satse mere på reguleringen på Ringkøbing Fjord. Der er blevet uddelt reguleringstilladelser til 523 jægere. Disse har siden 1. september nedlagt 536 skarver.

Hvordan reguleringen bliver de næste måneder afhænger til dels af hvordan vinteren bliver samt hvilke aftaler jeg kan indgå. Der vil komme en opdatering igen i det tidlige forår 2018.

Venlig hilsen Thomas Mosgaard, Ringkøbing-Skjern Kommune. Email: thomas.mosgaard@rksk.dk