Indberet din fangst
281120131422

Lakseopgangen 2016

3.434 laks svømmede op i Skjern Å i 2016. Det blev resultatet af DTU og DCV opgangs undersøgelse. Undersøgelsen er en del af ”Den Store Lakseundersøgelse” som er finansieret af Innovationsfonden, Herning Kommune, Ringkøbing- Skjern Kommune, DTU og DCV.

Resultatet viser, at Skjern Å forsat er langt fra at opfylde sit potentiale, som må forventes at ligge mellem 8.000 og 12.000 opgangsfisk. Resultatet er også lavere end i 2011 hvor 4.176 laks gik og men dog højere end i 2013 hvor kun 2.477 laks trak op i Skjern Å.

Hvis man sammenligner lystfiskerfangsterne fra de seneste år, ser det ud som om at årets opgang er på linje med 2012, men mindre end i 2015. Lystfiskerfangsterne kan naturligvis kun bruges som retningslinjer for opgangen, da forskellige forhold som fiskeriindsats og vejrforhold spiller ind. I skemaet kan man selv forsøge at sammenligne.

Undersøgelsen gentages igen i efteråret 2017. Du kan læse mere om undersøgelsen på: http://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=20643D3E-F9A9-462C-B350-7F8838479539

 

 

Årstal Lystfiskerfangster Bestandsestimater
2016 1.227 stk. 3.434 stk.
2015 1.452 stk.  
2014 1.084 stk.  
2013    937 stk. 2.477 stk.
2012 1.218 stk.  
2011 1.264 stk. 4.179 stk.
2010 1.149 stk.  
2009    888 stk.  
2008    878 stk. 3.099 stk.
2007    379 stk.  

 

SÅS / Fiskeplejeudvalget / Søren

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Skarvprojektet

Den 16 januar fik følgegruppen for ”Skarvprojektet. Omfang af prædation og afprøvning af afværgemetoderved Skjern Å en orientering om status, og de fremtidige planer. Ud over Skjern Å Sammenslutningen, SÅS sidder jægerne, DN, DOF og tre kommuner, Ringkøbing- Skjern, Ikast- Brande og Herning med i følgegruppen. Skarvprojektet styres af DCE, DTU Aqua, Naturstyrelsen og Ringkøbing- Skjern Kommune, RSK.

Niels Jepsen fra DTU gav forlagde resultaterne af smoltudtrækket i Skjern Å systemet og smoltprædationen i den nedre del af åen og i Fjorden i 2016. Et antal smolt, ca. 680 blev mærket med pitmærker eller akustiske mærker for at følge deres vandring. For at vurdere skarvens prædation, havde man i derfor i foråret 2016 valgt ikke at skræmme eller regulerer skarven i den nedre del af åen og på fjorden.  Resultatet var som frygtet meget nedslående. Samlet set forsvandt mindst 60 % af smoltene. Særligt tabet på fjorden og ved slusen i Hvide Sande var markant. Disse tal sammenholdt med at smoltudtrækket fra Skjern Å systemet i 2016 var meget lavt, må ifølge Niels Jepsen, forventes at resulterer i et fald i laksebestanden de kommende år.

Thomas Bregnballe Århus Universitet, DCE, redegjorde for antallet af Skarvkolonier i Ringkøbing Fjord. Antallet af kolonier er voksende, og der er nu fire kendte kolonier på Haurvig Pold, Olsens Pold, Høje Sande og tre steder på Klægbanken. Særligt kolonien på Høje Sande ved Skjern Å´s munding har udviklet sig hastigt siden 2014.

Thomas Moesgaard fra RSK redegjorde for bortskræmning af Skarv fra fire natterastepladser ved Skjern Å og Omme Å. Der var god erfaring med at skyde et par fugle, når skarven samlede sig om aftenen. Fuglene blev skræmt og vendte ikke tilbage til de samme natterast. Af hensyn til DTU`s forsøg i Egeris Mølleå og Von Å, bliver natterastepladsen ved Kulsøen ved Vorgod Å ikke fjernet indtil videre. I foråret 2016 havde man ved en målrettet indsats held med at skræmme skarv væk fra Skjern Å i området mellem Borris og Skjern. I en 14 dages periode blev der skudt ca. 100 skarv, herefter forsvandt fuglene fra området.

Man har i efteråret og vinteren 2016/ 17 valgt ikke regulerer eller skræmme skarven vest for hovedvej A 11 mellem Tarm og Skjern. Det betyder at stort antal skarv har holdt til i Hestholm Sø og den nedre del af Skjern Å. Vurderingen har været, at skarven gør mindre skade her, og at regulering og bortskræmning ville kunne sende fuglene op på opvækstpladserne for laks, ørreder og stallinger, længere oppe i åen. På Naturstyrelsens arealer har det ikke været muligt at regulerer skarven, da jagten er bortforpagtet. Jægerne har haft tilladelse til at skyde skarv, men da skarven hovedsageligt er aktiv først på dagen og de fleste fællesjagter ligger om aftenen, har det tilsyneladende kun haft ringe indvirkning på skarvens fouragering i åen.

Fra 1. februar bliver det igen muligt at regulere skarven på Naturstyrelsen arealer opstrøms A 11. Samtidig er det planen at bortskræmme skarven fra den nederste del af åen, i fjorden og ved slusen i Hvide Sande. Dette gøres for at forsøge at sikre smoltens vandring i 2017, hvor predation forsøgene gentages.  Der skal reguleres på udvalgte steder, for ikke at skræmme det øvrige fuglevildt, og der skal opsættes gule Nettoposer for at afprøve, om det kan få skarven til at fortrække. Resultaterne skal så vise om en bortskræmning af skarven giver en større smolt overlevelse.

Danmarks Naturfredningsforening gav på mødet udtryk for bekymring om, hvorvidt bortskræmning af skarven kan have negativ effekt på det øvrige fuglevildt, herunder skestorken på Høje Sande. Samtidig satte man spørgsmålstegn ved validiteten af DTU`s undersøgelser, idet man ønskede et større antal smolt mærket.  DTU mente derimod at resultaterne var gode nok, og det der kunne opnås inden for de givne rammer.

Skjern Å Sammenslutning gav udtryk for stor bekymring og frustration over udviklingen. Skarven fouragering overalt i åen, samtidig med bestanden udvikling i fjorden, er ifølge SÅS stærkt bekymrende. SÅS el-fiskeri i forbindelse med indfangningen af moderfisk viste, ifølge SÅS, mange næsten fisketomme strækning i Skjern Å, Rind Å og Vorgod Å. Såfremt man ikke meget snart får vendt udviklingen, er der risiko for at såvel laksen som havørreden bliver totalfredet i åen, ligesom det er sket med stallingen.

SÅS / Fiskeplejeudvalget / Søren

 

Skjern Å

Jan Møller Jensen ny formand for Skjern Å Sammenslutningen

Bestyrelsen i Skjern Å Sammenslutningen har valgt Jan Møller Jensen fra Herning Sportsfiskerforening som ny formand for SÅS. Jan har været formand for Herning Sportsfiskerforening de seneste fire år og har derigennem fået indblik i arbejdet i SÅS. Jan er nyvalgt til bestyrelsen og bliver på den måde kastet lidt ind i arbejdet. Men Jan er frisk på opgaven, som han ser frem til. Jan er et kendt ansigt ved både Karup Å og Skjern Å hvor han har fisket i mange år. I det daglige arbejder han som værktøjsmager hos DAMRC i Herning. Ud over fiskeriet er Jan passioneret hobby fotograf.

Bestyrelsen består forsat af fire lodsejere og 4 lystfisker repræsentanter. Udover Jan Møller er lystfisker repræsentanterne Svend Lauersen, Aage Martinsen og Søren Larsen. Lodsejerne er repræsenteret ved Ole Knudsen, Finn Hansen, Ib Karstensen og Verner Thomsen. Suppleanter er henholdsvis Stefan Meldgård og Jens Sørnsen.

Bestyrelsen har konstitueret sig på følgende vis.

Formand, Jan Møller Jensen, Næstformand Ole Knudsen, Kasserer Aage Martinsen, Vandplejeudvalg, Ib Karstensen, Fiskeplejeudvalg, Søren Larsen, Kontroludvalg, Svend Laursen og Lodsejerudvalg, Ole Knudsen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Henrik Jensen stopper som formand i Skjern Å Sammenslutningen

Henrik Jensen valgte på repræsentantskabsmødet i november at stoppe som formand for Skjern Å Sammenslutningen efter 16 år i bestyrelsen, heraf de 8 som formand. Henrik lagde som formand et stort arbejde i bestyrelsen og var med til at give SÅS en engageret profil udadtil.

Henrik havde som formand stor fokus på skarvregulering, skånsomt fiskeri og et godt samarbejde med lodsejerne. Som jæger havde Henrik god indsigt i, hvorledes man mest hensigtsmæssigt kunne regulere skarvbestanden, ligesom hans gode kontakter til myndighederne var med til skaffe de nødvendige tilladelser. Henriks arrangement var ligeledes med til at skabe fokus omkring problemet, således er grundlaget for at få løst problematikken er bedre i dag end tidligere, også selvom problemet fortsat stort. Henrik var optaget af lystfiskerens ansvar for at dyrke et fiskeri, der tilgodeser fisken når den genudsættes. Der er drøftet mange tiltag og ideer i bestyrelsen, og det er opfattelsen at vi er på rette vej. Henrik var i formandsperioden god til forene lystfiskere og lodsejer. Altid velforberedt til bestyrelsesmøderne samt god tone sikrede gode og konstruktive møder.

På repræsentantskabsmødet var der mange pæne ord til Henrik, ligesom han blev begavet fra flere sider.

Henrik er forsat formand for Sønder Felding lystfiskerforening, og han har lovet at forsætte med skarvreguleringen fremadrettet.

Bestyrelsen

IMG_20161102_152251

El-fiskedag den 4.12.2016

 

 

Åbent hus på Danmarks Center for Vildlaks

Laksedag den 4. december

 

Mødested Skjern Å Naturcenter, Ånumvej 163, Skjern, kl. 13.00

Pris 50 kr. for voksne, børn u. 18 deltager gratis

 

Kom og oplev el-fiskeriet efter laks ved Skjern Å, og se fiskene blive sat i bassinerne på Danmarks Center for Vildlaks.

 

Derudover vil der være foredrag om laksebestandens status, den store lakseundersøgelse og forventningerne til lystfiskeriet ved Skjern Å i 2017.

 

Der vil være mulighed for kaffe, gløgg og æbleskiver, ligesom vi igen i år afholder lotteri med fine præmier.

 

Arrangementet afholdes i samarbejde med Skjern Å Sammenslutningen (SÅS).

 

Åbent hus på DCV 4. december

Så er datoen for årets åbent hus dag med elfiskeri efter laks to bestandsophjælpningen sat, se mere her:

https://www.facebook.com/pages/Fonden-Danmarks-Center-for-Vildlaks/310126669158233

 

Fiskeri med ulovlige redskaber

Fiskerikontrollen har i denne uge fjernet to umærkede ulovligt satte ruser på Naturstyrelsen vand i Gundesbøl Å ved Præstbro. Tyvfiskerne blev desværre ikke identificeret, men fiskerikontrollen hører meget gerne fra alle som ser umærkede eller ulovlige redskaber i åerne, såvel i små bække som de store åer.

Anmeld her: Fiskerikontrol@naturerhverv.dk, med præcis angivelse af sted og redskaber, gerne med prik på kort og/eller koordinater.

DSC_0060

Klassisk laksefiskeri i Skjern Å

Sammen med Martin Bach og John Lind Rasmussen, har formanden for Lystfiskerforeningen af 1926, Tonni Kjær Jensen været på laksefiskeri i Skjern Å. Ikke som helt almindelige lystfiskere, men som man gjorde det i 1800-tallet.

Laksefiskeriet har en fantastisk historie, og har sit udspring på de Britiske Øer. I slutningen af 1700-tallet og op gennem det 19. århundrede kom der gang i det, som vi idag kender som det klassiske laksefiskeri. Fra kolonierne i Indien, Afrika og Sydamerika var der næsten ubegrænset tilgang til eksotiske fjer og det blev udnyttet til at skabe nogle fantastiske fluer, som vel næsten må betegnes som små kunstværker. Idag er mange af disse fjer næsten umulige at skaffe, desværre fordi at en række af fuglene er truede eller helt udryddet. Ihvertfald kræver det både lidt god økonomi og Cites-dokumenter hvis man vil dyrke denne hobby.

Datidens fiskeri var eksponentielt  godt sammenlignet med det vi kender idag. Antallet af laks i floderne var enormt og det kan være svært at forstå idag, at der engang var så mange fisk. Eksempelvis kunne det ikke anbefales at fiske med to fluer, da risikoen for at to laks bed på, var for stor.

TV-Midt Vest har været med de tre på fisketur, og det er der kommet en fin udsendelse ud af. Det er helt klart værd at læne sig lidt tilbage og se lidt om gamle fluer, klassisk fluefiskeri og det lidt upraktiske i ikke at have waders på ved åen.

http://www.tvmidtvest.dk/nyheder/03-07-2016/1930/fluebindere-i-verdensklasse?autoplay=1#player

 

 

IMG_20160628_153954

Video og råd til genudsætning

Andreas Lyngø har lavet en ny fin video hvor han ud over nogle fine fights, også har haft fokus på korrekt håndtering og genudsætning. Selvom det er skrevet og fortalt mange gange, kan det nogen gange virke svært at få det hele gjort rigtigt, særligt hvis det er første gang man fanger en stor laks. Så vi gentager lige de vigtigste ting, som er med til at sikre at fisken ikke lider unødigt overlast. Videoen kan ses under anbefalingerne.

  • Brug grej som er tilstrækkeligt kraftigt til at lande fisken hurtigt og sikkert.
  • Vælg de kroge som er mest skånsomme. Se anbefalingerne under fiskeregler.
  • Find et godt sted at lande fisken. Gå evt. nedstrøms til du finder et godt sted.
  • Hold fisken i vandet hele tiden.
  • Hav altid en krogløsertang og en disgorger i lommen.
  • Brug af fangstnet kan afkorte fighten, men brug kun net med små knudefri masker, max. 10 mm. Ellers er det bedre ikke at bruge net.
  • Brug ikke stofhandsker til at lande fisken, hvis den skal genudsættes.
  • Tag billeder af fisken i vandet hvis du er alene, eller løft den forsigtigt fri af vandet i max. 5 sekunder hvis du har en hjælper til at tage billedet.
  • Hold fisken med hovedet mod strømmen til den selv svømmer væk. Træk ikke fisken frem og tilbage, det har den modsatte virkning!

Videoen giver måske også nogle tips og ideer, du kan se den her.

 

IMGP2380 (Large)

Laks på vej til Skjern Å

Så er der igen laks på vej til Skjern Å. Og lige nu er der gode muligheder for at se laksene ved slusen i Hvide Sande. Det er en rigtig god oplevelse at stå og se laksene svømme rundt foran slusen, inden de trækker igennem og fortsætter mod åerne. Fænomenet kan som regel opleves hele sommeren. Men inden man tager turen til Hvide sande, er det en god ide at checke tidevandet. Fiskene kan nemlig kun ses når der er lavvande og udgående strøm. Samtidigt er nemmest at se fiskene, når den udgående strøm er mindre end 200 m3. Ved større udstrømninger kan det være svært at “spotte” fiskene. Strømretning og og mængden af vand kan ses på følgende hjemmeside. http://hvidesandehavn.dk/vejret.asp   Husk polaroid solbriller, det gør det betydeligt lettere at se fiskene. Husk også at laksene er fredet i hele sluseområdet og i fjorden, så der er kun mulighed for visuel oplevelse.

Nikolai Fauerby Andersen har lavet en super optagelse af laksene, som der er på vej lige nu. Mon ikke der bliver trængsel på broen over slusen den kommende tid.  https://www.youtube.com/watch?v=6olQBdDHLug