Fiskeri efter gedde og aborre
Fiskeri i søer og kanaler i Skjern Å Systemet
Gedder og aborre dækker over forskellige andre fiskemuligheder i forbindelse med Skjern Å systemet. Vi bliver ofte spurgt om fisketider, regler i kanaler og søer med tilknytning til Skjern Å.
Vi prøver i nedenstående at redegøre for nogle af stederne. Hvis du synes at der er nogen steder der mangler, er du velkommen til at kontakte os på sl@vildlaks.dk.
Sydlige parallelkanal
Det er naturstyrelsen som har fiskeretten i Parallelkanalen. Der er gratis fiskeri fra jernbanebroen til 50 meter før udløbet i Skjern Å på begge sider. Der må fiskes med en stang pr. person. Der må fiskes hele året, dog skal man være opmærksom på at laks, ørreder og gedder er fredet hele året. Almindelige fiskeregler er gældende. Sydlige Parallelkanal er omfattet af B-kvoten for laks, og fangst skal indberettes på www.skjernaasam.dk.
Link til fiskeribestemmelser: https://udinaturen.dk/
Hestholm kanal
Fiskeri er tilladt fra Skjernåvej til 50 meter før udløbet i Skjern Å. Det kræver fiskekort til Skjernådalens Lystfiskerforening at fiske i Hestholm Kanal. Det er kun tilladt at fiske fra 16 april til 15 .oktober, uagtet bestemmelserne i bekendtgørelsen. Hestholm Kanalen er omfattet af bekendtgørelsen for Skjern Å systemet og regler herfra og fra Skjern Å Sammenslutningen skal følges: Obligatoriske fiskeregler.
Dommergårdssøen
Der er gratis fiskeri i Dommergårdssøen indtil broen inden udløbet i Skjern Å. Der er Ringkøbing-Skjern Kommune der ejer arealerne. Dommergårdssøen er omfattet af B-kvoten for laks, og fangst skal indberettes på skjernaasam.dk. Der må fiskes hele året, dog skal man være opmærksom på laks og ørreders fredningstid fra 1.november til 28/29 feb. Almindelige fiskeregler er gældende.