Vil du gøre en forskel for de danske fiskebestande?

Danmarks Center for Vildlaks søger en fiskemester til vores produktionsanlæg i Skjern.

Nu har du chancen for at blive en del af et fantastisk team, der arbejder for at der er laks og ørreder i vores vandløb. I forbindelse med nye aktiviteter og omfordeling af opgaver, får vi brug for en ny produktions-medarbejder til at fastholde det overordnede overblik over fiskeproduktion og anlæg.  Vi søger en ny medarbejder, der er interesseret i fisk og vandløb og har hænderne rigtigt skruet på. En person der kan bevare overblikket, holde styr på data og samtidig være en central del af den daglige pasning af fisk og anlæg.  

Danmarks Center for Vildlaks (DCV) er en erhvervsdrivende fond, med det almennyttige formål: ”At arbejde for bevarelse og ophjælpning af hjemmehørende stammer af laksefisk, hovedsageligt gennem vandløbsrådgivning, forskning og undersøgelser, samt bestandsophjælpende udsætninger af laks, ørreder og andre fiskearter produceret i lukkede, recirkulerede opdrætsenheder”. Se mere på vildlaks.dk.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Produktionsplanlægning i samarbejde med ledelsen.
  • Ansvarlig for pasning og vedligeholdelse af anlæg og bygninger.
  • Pasning af æg og fisk.
  • Sortering og mærkning af fisk.
  • Indsamling og afstrygning af moderfisk.
  • Have tilkaldevagt ca. hver 4. uge.

Du kommer til at arbejde sammen med 2 erfarende fiskeassistenter i en til tider travl hverdag, med både forskelligartede og rutinemæssige opgaver.

Vi forventer at du:

  • Har erfaring med opdræt af fisk eller har anden håndværksmæssig baggrund.
  • Er praktisk anlagt og har god ordenssans
  • Er engageret og møder til tiden.
  • Har kørekort til personbil.
  • Forstår og taler dansk.
  • Har basalt kendskab til IT på brugerniveau.

Derudover vil det være rart hvis du har:

  • Kendskab til fiskeproduktion i RAS anlæg.
  • Et basalt kendskab til fiskebiologi.
  • Kørekort til lastbil.

Efter oplæring vil du få tilkaldevagt ca. hver fjerde uge. Her er det et krav at du kan nå frem til arbejdspladsen indenfor 20 min. Det vil derfor være en stor fordel, hvis du bor i nærområdet, eller har mulighed for at flytte hertil. Adressen er: Danmarks Center for Vildlaks, Ånumvej 163, 6900 Skjern.

Stillingen er på 37 timer per uge.
Starttidspunkt: 1. oktober 2025.
Ansøgningsfrist: 15. august 2025. 

Ansøgning sendes som en Word eller PDF-fil til dcv@vildlaks.dk.   

Har du spørgsmål til stillingen kan du ringe eller skrive til:
direktør Gert Holdensgaard Tel.: 2331 1756. mail: gh@vildlaks.dk
eller afdelingsleder Søren Larsen tlf. 24406921 mail: sl@vildlaks.dk

Stillingsopslaget kan downloades her.