Repræsentanter for medlemsforeninger i Skjern Å Sammenslutningen (SÅS) er indkaldt til møde med lystfiskervalgte medlemmer af SÅS-bestyrelsen den 6. september 2025.
Hvis du har forslag, som din forening bør bringe op på mødet, så kontakt din foreningsbestyrelse.
Indbydelsen kan læses herunder:
Kære alle
Hermed den officielle indkaldelse til møde mellem lystfiskervalgte medlemmer af SÅS-bestyrelsen og repræsentanter fra foreninger og konsortier tilknyttet Skjern Å Sammenslutningen.
Tid og sted:
Lørdag den 6. september 2025 kl. 13.00
Sted: DCV Skjern (Danmarks Center for Vildlaks)
Vi forventer, at mødet varer ca. 2–3 timer.
Formål med mødet:
Skjern Å står overfor flere udfordringer, og det er vigtigt, at vi står sammen og er på forkant med løsninger og retning. Formålet med mødet er at dele information, afstemme holdninger og skabe fælles fodslag i vores arbejde fremover.
Foreløbig dagsorden:
(emnerne kan ændres eller udvides)
-
Status og løsninger vedr. Hestholm Sø problematikken
-
Udviklingen i salget af Skjern Å-kontingenter – hvad betyder det, og hvordan griber vi fremtiden an?
-
Udsætninger og vandplejeaktiviteter
-
Opdatering fra Ålandets Venner
-
Overvejelser om evt. stiftelse af en fond
-
Et par forslag, som allerede er indkommet
-
Og selvfølgelig: Emner I ønsker at tage op
Deltagelse:
Vi opfordrer til, at hver forening/konsortie stiller med maks. 3 personer – men det er naturligvis op til jer.
Af hensyn til forplejning (kage og brød), meld venligst tilbage med antal deltagere.
På vegne af bestyrelsen i SÅS ser jeg frem til en god og konstruktiv eftermiddag med jer.
Har jeg glemt nogen?
Så del gerne indkaldelsen – og husk at tilmelde jer via mail eller sms. 😊
De bedste hilsner
Michael / Bestyrelsen
📞 40 55 50 01
