Danmarks Center for Vildlaks og Skjern Å Sammenslutningen holder den traditionelle Laksedag søndag den 8. december hvor alle er velkomne til at komme og se el-fiskeriet efter moderfisk, høre lidt om året der gik, og se de flotte gydemodne Laks blive sat i bassinerne.
Traditionen tro vil der mulighed for køb af gløgg og æbleskiver – samt kaffe, øl og vand. Ligeledes afholder vi et stort lotteri med flotte præmier i form af blandt fiskegrej, fiskekort mm. Der er allerede doneret præmier til arrangement for mere end kr. 30.000,00. Stor tak til alle de velvillige sponsorer.
Vi mødes ved Laksen Hus hvor der kan købes billetter for kr. 50,- Børn deltager gratis. Der er åbent i Laksen Hus fra kl. 12 og ca.12.45 kører vi til åen og ser på el-fiskeriet. Efterfølgende mødes vi på DCV til hvor der både er mulighed for at se ynglen fra sidste år og selvfølgelig de store moderfisk.
Overskuddet fra arrangementet går til arbejdet for fiskene i Skjern Å systemet. Medbring tøj der passer til vejret og vandtæt fodtøj. Vi glæder os til at se jer.
SÅS og DCV