Danmarks Center for Vildlaks har anskaffet en motor trillebøre på larve fødder til at lave vandløbsrestaurering i de mindre vandløb. Det er forventningen, at denne maskine virkelig kan sætte gang i restaureringsarbejdet, da den kan betjenes af en enkelt person. Motortrillebøren kan selv læsse grus og mindre sten, og kan flytte op til 500 kg af gangen. Maskinen kan benyttes af alle Skjern Å Sammenslutningens medlemmer efter forudgående aftale med DCV.
For at afprøve maskinen lavede DCV en gydebanke i Kjeldstrup Bæk, og bare to dag senere var der gydende havørreder på den nye gydebanke.
DCV vil nu forberede en række projekter, således at dem som har mod på det, kan gå i gang med at lave gydebanker.
SÅS, Zpey og RC Holm i Auning har været med til at sponsere maskinen, så stor tak for de flotte bidrag.
“Trutti” og Steen Mortensen i aktion i Kjeldstrup Bæk