Okkerforurening af Skjern Å systemet.

Gang på gang oplever vi desværre at Skjern Å systemet forurenes med okker. Forureningerne sker når dræn spules direkte ud i vandløbene. Disse drænspulinger er klart ulovlige, men alligevel sker det gang på gang. De seneste par uger er det konstateret i tre tilfælde, og det er kun dem som er blevet opdaget. Vi beder derfor alle om at holde godt øje med små og store vandløb, tage billeder og dokumenterer disse forureninger. Er man sikker i sin sag, skal der ringes 112 eller man kan kontakte kommunen.

Når dræn spules, sendes en prop af okkervand ned gennem gennem vandløbet. Okkeren er oftest ikke akut dødelig for fisk, men kan forsage flugtadfærd og forringer efterfølgende leve vilkårene i vandløbet. Den forringede sigtbarhed i vandet går ud over planter og smådyrene risikerer at dø. Desværre lykkes det ganske sjældent at finde synderen da okkerproppen er væk i løbet af et par timer.

 

Senest er store mængder okker skyllet ud i Vorgod og senere Skjern Å. Vandet er helt brunorange farvet over store strækninger. Se videoer herunder.

Okker, Skjern – Vorgod 4.5.23

Sammenløb Skjern Å – Vorgod Å, 4.5.23

Skjern Å Sammenslutningen vil nu tage kontakt til alle kommunerne ved Skjern Å systemet, for at finde en strategi til løsning af problemet. Maskinstationer og Landbrugsorganisationer er tidligere blevet gjort opmærksom på, at vand fra spuling af dræn skal opsamles. Desværre må man konstaterer en ligegyldighed for miljøet fra en del af disse!!

Eksempel på kommunernes informationsmateriale – https://www.herning.dk/erhverv/miljoe-og-affald/landbrug-og-dyrehold/natur-og-vandloeb/okker-i-vandloebene/

Billeder – Skjern Å ved Albæk Bro den 4.5.2023

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *