Indberet din fangst

Kvoter 2019

Grøn = Kvoten åben | Rød = Kvoten lukket
Laks fanget i alt: (72) | Havørred fanget i alt: (0)

Laksekvoten > 75 cm. (66) I dag (0)

24

Nedre Skjern Å system
24

Vorgod Å ops. Jernbane
24

Omme Å ops. Vestre Ringvej
24

Skjern Å ops. Tarp Bro
5

B-kvote

Laksekvoten ≤ 75 cm. (0) I dag (0)

234

Nedre Skjern Å system
234

Vorgod Å ops. Jernbane
234

Omme Å ops. Vestre Ringvej
234

Skjern Å ops. Tarp Bro
5

B-kvote

Nyheder

SÅS ønsker alle en god sæson

Skjern Å Sammenslutning ønsker alle lystfiskere en god 2019 sæson. Prognoserne for sæsonen er fine, så der venter helt sikkert nogle gode oplevelser derude. De første dage er der altid mange lystfiskere ved åen, og vi opfordre alle til at sætte sig grundigt ind i reglerne. Vis hensyn til hinanden derude, og hjælp eventuelle nye fiskere lidt til rette.

I 2019 er der kommet regler for hvor store kroge der må anvendes, og der er sat begrænsninger for hvor mange laks der må fanges. Samtidigt lukker fiskeriet automatisk, såfremt vandtemperaturen går over 18 grader. Alle nye regler er lavet for at tilgodese de laks som genudsættes. Find reglerne under http://skjernaasam.dk/fiskeriet/fiskeregler/

Husk at tage skæl og vævsprøver af alle fisk som hjemtages, det er rigtig vigtigt for den forskning som laves om laksene.

Hjemmesiden har fået et løft, og det skulle være nemt at finde oplysninger om såvel kvoter, som de regler der findes. Som noget nyt kan man se hvor mange laks der er tilbage på kvoten. Det vises i det grønne felt, som tilkendegiver at kvote er åben. Desuden kan man se solopgang, temperaturer og sluseaktivitet.

Fiskeri opsynet vil være massivt tilstede hele sæsonen. Deres vigtigste opgave er at råde og tilrettevise lystfiskerne, såfremt de skulle være i tvivl om noget. Samtidig skal de sikre at regler og kvoter overholdes. Opsynet er en del af fiskerikontrollen, så alle overtrædelser af bekendtgørelsen bliver videresendt til Fiskeristyrelsen. I 2018 blev 14 lystfiskere udelukket for fiskeri i åen i et år eller mere, dertil kommer bøder på kr. 2.500,00. Vi håber at dette antallet bliver markant mindre i år.

Knæk og Bræk

Bestyrelsen

Hør om projekt “Skæl- og Vævsprøver”

Den 16.4 kommer Dorte Bekkevold i Laksen Hus fra kl. 11 til 13.00. Hun står for forskningsprojektet omkring genetik og havalder på laksene i Skjern Å. Her er der mulighed for at få en snak omkring projektet, og få lidt at vide om hvad man fremadrettet kan bruge resultaterne til.

Som det fremgår af forrige artikel, er alle pligtige til at indlevere skæl og vævsprøver af de laks som de hjemtager fra Skjern Å. Projektet er end del af “Den store Lakseundersøgelse”. Man kan følge resultaterne på hjemmesiden http://danmarksvildlaks.dk/

Samtidig håber Dorte at få de første prøver fra de “projektlaks” som nu har været 2 år i havet.  Så kig forbi, hvis du skulle være så heldig at fange en laks. Der er åbent i huset fra kl. 10.

 

Husk skæl- og vævsprøver!

I lighed med 2018, skal der i 2019 fortsat udtages skæl- og vævsprøver af de laks, som hjemtages fra Skjern Å systemet. Prøverne er en vigtig del af den forskning, som foregår omkring genetikkens påvirkning af havalderen hos de Vestjyske Laks. http://skjernaasam.dk/fiskeriet/skael-og-vaevsproever/

I år kan alle få udleveret et prøvesæt på forhånd, hvis man henvender sig til en af områdets grejhandlere eller i Laksens Hus.

Hvis man ikke har mulighed for at aflevere prøverne på dagen for fangsten, skal man opbevare prøven i køleskabet indtil mulighed for aflevering. Prøven kan også udtages efter at fisken er nedfrosset.

I 2018 viste en opgørelse, at 138 prøver ud af 425 manglede. Dette er naturligvis helt uacceptabelt. Indlevering af prøver er en del af betingelsen for at få tildelt en kvote. Derfor har bestyrelsen i SÅS bestemt, at manglende indlevering af prøve medfører udelukkelse for fiskeri i Skjern Å.

Prøvesteder:

Fisk Nu, Tarm

Korsholm, Skjern

Seatrout, Herning

Sportshuset, Horsens

Laksens Hus, ved DCV. (Her sidder en postkasse ved døren, hvor der kan afleveres hele døgnet. Her er der også prøvesæt)

Kun cirkelkroge til agn-fiskeri i alle vestvendte laksevandløb. Igen!

Skjern Å Sammenslutningen har idag modtaget nedenstående skrivelse fra Danmarks Sportsfiskerforbund. Det betyder at der indtil videre  kun må anvendes cirkelkroge til agn-fiskeri i de vestvendte laksevandløb.

I 2018 var der åbnet op for at man igen kunne anvende J-kroge til agn-fiskeri, men da man ikke har fået færdiggjort arbejdet med de nye bekendtgørelser, meddeler Fiskeripolitisk Kontor, at det kun er tilladt at anvende cirkelkroge.

SÅS og DSF beklager situationen og den korte varsel, men har ikke haft nogen indflydelse på beslutningen.

Fra Danmarks Sportsfiskerforbund, Kaare Manniche Ebert

Jeg har i dag været i dialog med Fiskeripolitisk Kontor om fiskerireglerne i laksevandløbene.

De når desværre ikke at få færdiggjort arbejdet med de tre nye laksebekendtgørelser. Det medfører, at man i alle de vestvendte lakseåer skal fiske efter de regler, der står i de gældende laksebekendtgørelser – de bekendtgørelser, der trådte i kraft i 2014.

Det betyder, at fiskeri med naturligt agn eller agn med duftstoffer kun er tilladt på cirkelkrog uden modhager. Brug af J-krog til naturligt agn eller agn med duftstoffer er altså på nuværende tidspunkt ikke lovlig.

Vi forventer, at de tre laksebekendtgørelser, der var i høring i 2017, og hvor det blev foreslået at lovliggøre brugen af J-kroge, vil træde i kraft i løbet af sæsonen 2019. Men ændringen når altså ikke at blive implementeret til sæsonstarten den 16. april.

Jeg vil bede jer alle om at informere bredt om dette til alle foreninger i sammenslutningerne og andre relevante samarbejdspartnere – som fx kommuner og turistkontorer.

Det er umådeligt trist, at vi er endt i denne vanskelige situation. I kan dog roligt sige til jeres medlemmer, at både I og Danmarks Sportsfiskerforbund gennem mere end 1½ år i fællesskab har arbejdet for at undgå den nuværende situation. At det ikke lykkedes, skyldes omstændigheder som hverken I eller DSF har været herrer over.

 

Simpelt rig til catch and release spinnefiskeri efter laks.

Hermed et eksempel på hvordan man let bider et Catch and release tackel til sin spinner. Under “Videoer” kan man se et andet eksempel på hvordan det kan gøres.

Det fjerner brækstang effekten.

Det er nemt at binde.

Du kan skifte krogen uden at binde knuden om.

Du kan klippe linen hvis fisken er kroget dybt.

Se videoen herunder hvordan du gør.

SÅS anbefaler at anvende nylon line til alle former for spinner-rig til catch and release.

SÅS tager afstand fra at anvende wire til spinner-rig, da disse rig kan være svære at klippe ved en dyb krogning, samt at wire kan være skadelig for laksen.

 

 

INDBERET FANGSTER FOR LAKS OG HAVØRRED