Fiskeristyrelsen har på baggrund af faglige vurderinger fra DTU Aqua valgt ikke at tildele nogen kvote for sæsonen 2025. For SÅS kommer det ikke som den helt store overraskelse, da dette scenarie allerede var beskrevet i DTU notatet omkring Hestholm Sø Opdatering omkring Hestholm Sø. Derfor meldte SÅS også tidligt ud, at der ikke ville mulighed for hjemtagning af Laks fra sæsonstart.
En enig bestyrelse har på bestyrelsesmødet den 13.8.24 vedtaget forsat at holde alle kvoter lukket for hjemtagning af Laks. Det blev vurderet, at en åbning for hjemtagelse af Laks på den lille kvote ville genere et stort fisketryk, som også ville kunne belaste de meget få store Laks som er i systemet. Der skal efterfølgende evalueres på dette års lukning og forhåbentligt findes en god plan for næste år, så det igen bliver muligt at hjemtage Laks fra Skjern Å.

SÅS vil nu bruge afslaget til at lægge ekstra pres på myndighederne, for at få fjernet nogle af de presfaktorer, som er blandt årsagerne til at laksebestanden er faldene. Det gælder problematikken omkring Hestholm Sø, det store antal skarv som fortsat fouragerer i Skjern Å systemet og en række uhensigtsmæssige vandløbsoprensninger som forringer Laksens gydemuligheder og ynglens opvækst.
Det er også nu vi skal stå sammen og kæmpe for Laksen. Støt jeres foreninger og køb fiskekort og Skjern Å Kontingent, selvom der ikke er nogen kvote. Der pågår et stort arbejde for at forbedre forholdene, men der stort behov for støtte og opbakning.
BESTYRELSEN – SÅS
Herunder kan man læse afslaget om kvote fra Fiskeristyrelsen.
Vedr. Skjern Å Sammenslutningens ansøgning om fiskeri og hjemtagning af laks i 2025.
Med henvisning til ansøgningen fra Skjern Å Sammenslutningen om tilladelse til fiskeri og hjemtagning af laks, meddeler Landbrugs- og Fiskeristyrelsen hermed tilladelse til Catch & Release-fiskeri af laks, samt afslag på hjemtagning af laks (Salmo Salar) i Skjern Å vandsystem i 2025, dvs. en nul-kvote for laks i hele sæsonen 2025.
Afslag på hjemtagning af laks (nul-kvote) begrundes i DTU Aquas seneste biologiske rådgivning for Skjern Å og dens laksebestand. Ud fra en samlet biologisk vurdering kan der ikke tildeles laks på kvoten for 2025, idet denne ville kunne hindre gunstig bevaringsstatus og ud fra et forsigtighedsprincip anbefaler DTU Aqua således en kvote på 0 laks for Skjern Å i 2025.
Læs hele den biologiske rådgivning: Den biologiske vurdering af laksebestanden i Skjern Å i 2025.
Catch and release-fiskeri i Skjern Å vandsystem:
- Tilladelse til Catch & Release-fiskeri meddeles til Skjern Å Sammenslutningen. Sammenslutningen skal være en åben sammenslutning af fiskeriberettigede. Det betyder, at også fiskeriberettigede, der ikke er direkte medlem af Sammenslutningen kan tilslutte sig Sammenslutningen med henblik på at kunne deltage i Catch & Release fiskeriet på de vilkår, der er fastlagt af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen og de vilkår for fiskeriet, der fastlægges i Sammenslutningen.
- Håndtering af laks til genudsætning skal foregå så skånsomt for fisken som muligt. På den baggrund skal laks der genudsættes, og som ønskes fotograferet, foregå således, at laksen altid er i kontakt med vandet.
- Senest kl. 24:00 samme dag som laksen er fanget og genudsat, skal oplysning om for- og efternavn, adresse, fangstdato, laksens størrelse og køn samt fangststed være Skjern Å Sammenslutningen i hænde. Herefter skal oplysninger om fangstdato og antal genudsatte laks være offentligt tilgængelige på en hjemmeside på internettet. I forbindelse med registrering af fangsten, skal det indrapporteres, om laksen havde fedtfinne eller om fedtfinnen manglede.
- Landbrugs- og Fiskeristyrelsen skal til enhver tid for hver enkelt genudsat laks have mulighed for at få oplysninger om fiskerens for- og efternavn, adresse, fangstdato, laksens størrelse og køn samt fangststed.
- Skjern Å Sammenslutningen og den enkelte lystfisker er ansvarlig for at indberetningspligten bliver overholdt.
- Catch and release-fiskeriet er betinget af, at Sammenslutningen inden for 14 dage fra modtagelsen af tilladelsen over for Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Fiskeriinspektorat Øst, afdelingen i Nymindegab beskriver, hvordan denne informationsforpligtelse vil blive gennemført.
Under hensyn til en effektiv og forsvarlig forvaltning af Catch and Release, skal der være tilknyttet opsynsmænd, som er godkendt af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i henhold til § 129 i fiskeriloven.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan oplyse, at ovennævnte er begrundet i biologisk rådgivning fra Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer, DTU Aqua, samt under hensyn til målsætningerne for de internationale naturbeskyttelsesområder, jf. § 10 d i fiskeriloven. Fødevareministeriet, departementet, har udarbejdet væsentlighedsvurdering (screening) i henhold til habitatdirektivets artikel 6.
Hvis forudsætningerne ændres eller vilkårene for Catch & Release-fiskeri ikke overholdes kan Landbrugs- og Fiskeristyrelsen til enhver tid ændre eller tilbagekalde tilladelsen til fiskeri.
Det kan endvidere oplyses, at hvis den enkelte fiskeriberettigede overtræder regler fastsat i ovennævnte bekendtgørelse samt de særlige vilkår i denne tilladelse, kan den pågældende straffes med bøde jf. § 6 i bekendtgørelsen.

Hej Søren
Desværre !
Es wäre gut wenn es onlyfly Strecken geben würde , da die Fische die mit Wurm gefangen werden durch das tiefe schlucken nach dem zurücksetzen meisten sterben.
Warum sollte es dafür dann flyonly Strecken geben? Es wäre ja deutlich zielführender (sofern Schonung der Fische im Vordergrund steht und nicht der Wunsch nach ungestörtem Angeln) das Wurmfischen zu untersagen. Ebenso würden dann die zahlreich vertretenen Spinnfischer nicht gleich in Sippenhaft genommen.