Indberet din fangst
Temperatur i Skjern Å:   °C

SÅS laver gydebanker i Brande Å

SÅS har i denne uge lavet seks nye gydeområder i Brande Å. Dette er sket i tæt samarbejde med Ikast- Brande kommune. Det er midlerne fra Laksekontingentet 2019 som har finansieret projektet. Der udlagt 205 m3 gydegrus fordelt på de 6 gydeområder.

Brande Å, som er et større tilløb til Skjern Å, har et stort potentiale som laks, ørred og stalling vandløb. Tidligere har vandløbet været plaget af forskellige forureninger, ligesom spærringer har været en stor problematik. Idag er vandløbet i fin tilstand og der er næsten fri adgang til Brande Å. Der er tidligere lavet en del projekter af Ikast- Brande kommune, og laksene har kvitteret ved at gyde flittigt lige midt i byen. Med de nye gydebanker bliver der endnu bedre muligheder, og der skulle være rigtig fine chancer for at se laksene fra midt i december og indtil jul. Gydebankerne er placeret på strækningen fra Ågade og ned til P. Sabroes Alle.

Borgerne i Brande har fulgt flittigt med i projektet, og været meget positive og glade for Sammenslutningens initiativ. Det har givet flere henvendelser med nye muligheder, som vi skal se på i det kommende år.  

Laksedag

Søndag den 8 december afholder DCV og Skjern Å Sammenslutningen den årlige laskedag, hvor alle kan komme og se el-fiskeri efter laks. Det er også muligt at se laksene blive sat i bassinerne, samt at se ynglen fra sidste års anstrengelser. Der bliver et foredrag om lakseåret, resultater af de nyeste undersøgelser, og selvfølgelig et kig ind i fremtiden. Som sædvanligt afholder vi også et lotteri med fine præmier til fordel for laksen. Tag ungerne med ud og se de store fisk og få en hyggelig eftermiddag. Hold øje med vejrudsigten og tag tøj på efter efterforholdene.

Arrangementet begynder kl. 13.00 ved Laksens Hus og koster kr. 50,- for voksne. Børn er gratis.

Dagens program:

12.45: Salg af billeter ved Laksen Hus

13.00: Vi køre i egne biler til åen og ser på el-fiskeri

14.30: Gløgg og æbleskiver, salg af lodder til lotteriet

14.45: Foredrag om laksen, herefter udtrækning af præmier.

15.30: Vi sætter laksene fra el-fiskeriet i bassinerne.

Eventyrligt Laksefiskeri

Laksesæsonen er slut for denne omgang, og de fleste længes allerede efter den 16. april næste år. Der er flere muligheder for at forkorte ventetiden, og en af dem er at få læst nogle gode bøger.

Ole Jørgensen har udgivet en ny bog, Eventyrligt Laksefiskeri, hvilket lyder som god forberedelse til næste sæson. Bogen kan købes i flere grejbutikker eller bestilles direkte.

https://www.eventyrligtlaksefiskeri.dk/bestil

Præsentation af bogen:

Peter Jansen er på vej til sit årlige laksefiskeri i Norge. Han har været igennem en opslidende periode i sit nu forliste ægteskab og trænger til såvel sjælfred- som ro, lidet anende, at han vil blive kastet ud i sit livs største udfordringer både med laks samt med en laksegal kvinde.

Forfatteren til ”Laksedrømme-mit liv med laksen” og ”Magiske stunder med fiskestangen” har denne gang skrevet en roman om eventyrligt laksefiskeri, hvor det eventyrlige findes i såvel det gode fiskeri som eventyret omkring det, og hvad det kaster af sig.

Forfatteren tager læseren med på laksefluefiskeri til elven Orkla og Lærdalselven i Norge, river Helmsdale i Skotland samt Skjern Å i Danmark

Bogen er illustreret med 45 farvelagte tegninger udført af kunstneren Kirsten Eg.

Den er på 232 sider helbind/hardcover garnhæftet og med rund ryg.

Format: 155×230 mm.
Forlag: Salmo Summarum
Udgivelsesdato: 01.11.2019
ISBN: 978-87-991745-2-2
CVR: 30021096