Indberet din fangst
Temperatur i Skjern Å:   7,49 °C

Anbefaling af net til landing af laks og havørred.

Skjern Å Sammenslutning anbefaler at man bruger store og gode fangstnet til landing af laks og havørreder som skal genudsættes. Det forkorter fighten betydeligt, samtidigt med at det er nemt at holde fisken i vandet mens den afkroges. Ligeledes er det nemt at tage et hurtigt billede af fisken, mens den er i nettet. Særligt når man er alene, er det en stor fordel. Er der en til at hjælpe, kan man forsigtigt løfte fisken fri af vandet og tage billedet, men max 5 sekunder.

Dog skal man være opmærksom at ikke alle net typer er velegnet til catch and release fiskeri. Masker der er større end 10 mm er uegnede, ligesom nettene skal være knudefri. Stormaskede net giver betydelige finneskader, mens knudnet selvsagt kan beskadige slimlaget. Allerbedst er netposer af gummi eller silicone.

Alle grejforhandlere har nu fine net som opfylder kravene, og de fleste steder kan der også købes nye netposer, så man kan udskifte uhensigtsmæssige gamle netposer.

Per Gylling har lavet en lille film om fordelen ved at bruge net. Filmen kan ses herunder.

Bestyrelsen

 

Til skræk og advarsel :-)

Oplevelser med fiskeriopsynet ved Skjern Å.

 

Forbered genudsætningen af din laks

Forbered dit Catch and release fiskeri.

Kvoterne for de store laks er opbrugt i Skjern Å, Vorgod å og nedre del af Omme Å. Det betyder at rigtig mange af de laks vi fanger lige nu, skal sættes ud igen. Skjern Å Sammenslutningen vil derfor gerne opfordre til, at man forbereder sig bedst muligt på situationen hvor en stor laks bider på.

Overvej hvilke grejer du anvender til fiskeriet. Det er vigtigt at de fisk som genudsættes overlever således de kan deltage i gydningen til vinter. Og der er god dokumentation for at fiskene overlever, såfremt man følger de anvisninger som er skrevet under Fiskeriet/fiskeregler her på siden.

En af de fejl som vi desværre har set nogle gange, er at man tager fisken på land for at afkroge den. Dette ødelægger slimlaget, og fisken får efterfølgende svamp. Det er vigtigt at fisken forbliver i vandet hele tiden, meget gerne i et fangstnet med små masker. Alternativt i noget grøde, men hele tiden i vandet. Afkrog fisken med en krogløser eller discorger. Ved genudsætning holdes fiskens hoved mod strømmen indtil fisken selv svømmer afsted. Hold fisken stille og roligt. Træk den ikke frem og tilbage i vandet. Det kan være nødvendigt at træde lidt ud i åen. Det kan give våde støvler og bukser. Det overlever både fisker og fisk.

Alt er er nemt når man har prøvet det nogle gange. Men der er en første gang for alle, så derfor kan der være nogen som har brug for hjælp. Tilbyd din hjælp eller giv et par gode råd. Ønsker man et billede af fisken, kan forsigtigt og understøttet løfte den ud af vandet i max. 5 sekunder. Er man alene er et billede af fisken i vandet eneste mulighed.

DTU har lavet nogle anbefalinger omkring valg af kroge. Undgå store kroge, de giver for store skader på fiskene. Brug ikke enkeltkroge større end str. 2, gerne lidt mindre, dobbeltkroge større end størrelse 10 og trekroge større end størrelse 8. Anvend meget gerne helikopterrig eller lign. På blink og spinner.

Vi har et fælles ansvar for at fiskeriet foregår på et forsvarligt og bæredygtigt grundlag. Tænk derfor situationen godt igennem inden fiskeriet påbegyndes. Er man godt forberedt er det ganske enkelt at genudsætte laks og havørreder, og man undgår at tvivlen om fisken nu overlevede.

Bestyrelsen / SÅS

Kvoten lukket i øvre Skjern Å og Vorgod Å

Kvoten for store laks er nu også lukket i den øvre del af Skjern Å og i Vorgod Å. Der er således kun kvote for store laks i Omme Å opstrøms Vester Ringvej. Vi opfordre endnu engang til at der udvises størst mulig forsigtighed med de fisk som skal genudsættes og at anvisningerne under fiskereglerne følges.

Læs mere »