Indberet din fangst

Laksebrug i Hvide Sande skal lave nedsivningsanlæg

 

Langsand Laks, har i lang tid produceret laks i Hvide Sande uden den nødvendige miljøgodkendelse. Spildevand fra laksebruget er blevet ledt direkte ud i Ringkøbing Fjord.

Men, nu er laksebruget, som er verdens største, blevet pålagt at lave et nedsivningsanlæg til rensning af spildevandet, hvis de vil forsætte produktionen, og gøre sig håb om en miljøgodkendelse.

Ringkøbing Skjern Kommune havde ellers undladt, at stille krav om en VVM undersøgelse af forholdene – og gav i første omgang tilladelse til årligt, at udlede mere end 6 ton organisk materiale og fem ton kvælstof til Ringkøbing Fjord.

Fjorden er udpeget til EU-habitetsområde og er en vital del af vandringsruten for nogen af Danmarks sidste vildlaks – Skjern Å-laksene. Samtidig er fjorden også et vigtigt gyde- og opvækstområde, blandt andet for en stor bestand af sild og helt. 

 

Skjern Å Lystfiskerfestival i 2014

 

I weekenden d. 24. og 25. maj 2014 arrangerer Lystfiskerforeningen af 1926, i samarbejde med Silkeborg Fluebinderlaug, en helt ny og spændende Skjern Å Lystfiskerfestival.

Lystfiskerfestivalen vil finde sted i Skarrild, i et naturskønt område ved Skjern Å. Foruden udstillinger fra førende grejforretninger, kommer festivalen til at byde på mange forskellige udendørs aktiviteter, workshops, spændende foredrag og events med kendte fluebindere og fluekastere.

I løbet af året, vil du løbende kunne finde nyt om festivalen på hjemmesiden www.lystfiskerfestival.dk  samt på Facebook-siden: 

https://www.facebook.com/Lystfiskerfestival

En af initiativtagerne til Skjern Å Lystfiskerfestival 2014, Tonni Kjær Jensen sammen med Martin Bach og John Rasmussen, der begge vil binde klassiske laksefluer på festivalen.

Skjernådalens klubhus indviet med manér

Skjernådalens klubhus blev 1. juni indviet på en dejlig dag, både stemningen og vejret var i top.

Der blev skålet og råbt hurra, og de fremmødte 75-100 gæster nød godt af pølser, drikke og flotte lotteripræmier. Skjerådalens lystfiskerforening vil gerne sige mange tak til alle fremmødte og sponserne, som der var mange af.

Læs mere om dagen på http://www.skj-lf.dk

http://www.skj-lf.dk/upload/nyheder/lilleIndvielse%20Lystfiskercentret%20024.jpg