Indberet din fangst
Temperatur i Skjern Å:   8,29 °C

Søren Larsen Ugens gæst i TV2

Søren Larsen fra DCV i Skjern fortalte om laksens historie i Skjern å. Se udsendelsen på www.sportsfiskeren.dk/tv-fokus-paa-skjern-laksen

Danmarks ældste laksefisker er død

 

Danmarks ældste laksefisker, den legendariske og karismatiske, Jens Hogaard, er død 100 år gammel.

Jens Hogaard, der siden sin ungdom har fisket laks og havørreder i Skjern Å, besøgte d 16 april Skjern Å for sidste gang.

Efter en tur til åen, hvor Jens Hogaard genså gamle fiskepladser og beundrede de nyetablerede gydepladser ved Tarp Bro gik turen til Sdr. Felding Camping. Her blev Jens Hogaard hyldet af over 50 lystfiskere og gamle fiskevenner fra Lystfiskerforeningen af 1926. Foreningens formand, Tonni Kjær Jensen, holdt en smuk tale, hvor han takkede Jens Hogaard for det store arbejde, han i mange år havde gjort for foreningen. Der blev udråbt et hurra for Jens Hogaard, som strålede, var glad, og fortalte at hvis det kunne lade sig gøre, kunne han måske nok tænke sig at komme til Norge på fisketur igen i år.

Sådan skulle det ikke gå, da Jens Hogaard et par timer efter nåede sit hjem, sank han pludselig død om.

Jens Hogaard, var æresmedlem af Lystfiskerforeningen af 1926. Han startede med at fiske for over 90 år siden og vil af lystfiskere blive husket for sit arbejde i kredsbestyrelsen i Danmarks Sportsfiskerforbund, for sine 15 år som formand for Lystfiskerforeningen af 1926 og for i 26 år også at have været formand for Århus Sportsfiskerforening.

Jens Hogaards hjerte slog til det sidste for laksene i Skjern Å og i Norge, for naturen og for vennerne.

Ære være Jens Hogaards minde.

 

Jens Hogaards to sønner, Jesper o Thomas, fortæller at bisættelsen finder sted fra Viby Kirke, lørdag d. 20 kl. 11, og at alle fiskevenner er velkomne. Tænker nogen at sende blomster eller krans til bisættelsen, opfordrer Jens Hogaards to sønner, Jesper og Thomas, til at man i stedet donerer et beløb til: LIONS CLUB AARHUS MARSELISBORG Konto nr. Reg.nr   4629 konto nr. 3478111290