Hvem er Skjern Å Sammenslutningen
Skjern Å Sammenslutningen (SÅS) er en paraplyorganisation for bredejere, lystfiskerforeninger, konsortier og private udlejere i Skjern å systemet.
Bestyrelsen består af 8 medlemmer. 4 valgt af bredejerne og 4 valgt af lystfiskere.
Bredejere og lystfisker-repræsentanter samles til Repræsentantskabsmøde den 1. lørdag i november måned.
SÅS blev dannet i 1977 med det formål at redde Skjern å laksen fra udryddelse. I starten blev der arbejdet på opdræt af lakseyngel fra den genetiske Skjern å laksestamme. Senere har arbejdet også omfattet vandpleje, hvor SÅS har været en aktiv del i samarbejdet mellem kommuner og bredejere.
Skjern Å Sammenslutningens formålsparagraf:
• at ophjælpe fiskebestande i Skjern å vandsystem i det følgende kaldet åen.
• at sikre vandløbskvaliteten samt yngleforholdene for fiskebestandene.
• at arbejde for selvreproducerende fiskebestande.
• at udsætte fisk baseret på vandsystemets egne fiskestammer i henhold til godkendte udsætningsplaner.
• at styrke samarbejdet med bredejere, fiskeriforeninger og myndigheder.
• at sikre optimale miljøforhold for flora og fauna.
• at forebygge ulovlig fiskeri.
• at administrere laksekvoten ved åen.
Skjern å Sammenslutningens medlemmer
Som medlemmer kan optages:
• Fiskeriforeninger
• Konsortier
• Lodsejere
• Lejere af fiskevand ved Skjern å systemet
• Fiskeriforeninger ved Ringkøbing fjord
• Passive medlemmer
De tilsluttede foreninger er suveræne i egne anliggender.
Indmeldelse i sammenslutningen kan ske ved at kontakte sammenslutningens kasserer:
Aage Martinsen, Guldregnalle 7 6920 Videbæk tlf.97 17 25 97.