Indberet din fangst
Temperatur i Skjern Å:   12,32 °C

Forsigtig optimisme for stallingen i Skjern Å systemet.

Årets el-fiskeri efter laks og havørred viser en meget glædelig fremgang for stallingen i flere vandløb. Den helst store positive historie er Holtum Å. De seneste to år har vi set tendensen til fremgang her, først med en del mindre fisk, men tendensen ser ud til at holde, og der er nu fint med fisk i mindst tre årgange. De helt store stallinger mangler stadig, Dem ser vi forhåbentlig til næste år. Også i Omme år er der positiv fremgang at spore, måske knapt så mange som i Holtum, ellers er billedet det samme. I Vorgod Å er der en del stalling yngel og, så måske kan der også være en god udvikling på vej her. I Skjern Å ser det fortsat skidt ud. Her er der langt imellem stallingerne. Det samme kan siges om næsten alle andre fiskearter. Laksene ser dog ud til at klare sig fint.

Årsagerne til fremgangen kan skyldes skarvreguleringen, som nu har pågået en årrække. Samtidigt kan de seneste års milde vintre være medvirkende, idet skarven i mindre grad søger mod vandløbene i milde vintre. Flere af stederne hvor der er konstateret fremgang, er der en del grødevækst. Hvorvidt denne grødevækst giver fiskene en øget beskyttelse i forhold til prædation, kan være en tanke. Vi ved erfaringsmæssigt, at stalling bestanden går en del op og ned, men frygten for den totale udryddelse er afblæst for en stund. Lad os håbe at fremgangen vil forsætte de kommende år. Stallingen klæder Skjern Å systemet.

Søren

Havørreden fredes i Skjern Å systemet i tre år!

På repræsentantskabsmødet i Skjern Å Sammenslutningen i begyndelsen af november, blev det besluttet af frede havørreden i en periode på 3 år i Skjern Å systemet. Skjern Å Dalens Lystfiskerforening havde stillet forslaget, idet man mener at antallet af ørreder i Skjern Å systemet er alt for lavt. Trods en en mindre fremgang i fangsterne af havørred i 2020, er antallet meget langt fra det, som der burde blive fanget i et system, med mere end 2000 km vandløb.

Der var desværre ikke fuldstændig enighed om forslaget, og der blev argumenteret for, at lystfiskerne faktisk allerede genudsætter ca. 80 % af alle havørreder. Modsat blev der argumenteret for, at ofte er de store havørreder som bliver hjemtaget, fisk som er særlig vigtige, da bidrager med større rognmængder. Forslaget blev vedtaget med 31 stemmer for og 21 imod.

Skjern Å Sammenslutningen anerkender, at det næppe er lystfiskerne der er det største problem. Problemer med bifangster i Ringkøbing Fjord, skarv og for dårlige forhold i mange af gydevandløbene er andre væsentlige årsager. Derfor vil man i de kommende år forsøge at tage endnu mere hånd om disse problemer. Samtidig påregner man også at genoptage udsætningsarbejdet i en tre eller fem års periode, for at bringe bestanden højere op. Samtidig fortsætter vandplejeudvalget arbejdet med at lave gyde og opvækst områder. Et meget vigtigt arbejde på den lange bane.

På ørredkortet som man finder under https://www.fiskepleje.dk/, kan man se, at det står ualmindeligt skidt til for ørrederne i systemet. Røde og orange punkter repræsenterer tilstanden “dårlig” eller “ringe” mens gul er “moderat” og blå er “god”. Grøn er tilstanden “høj tæthed”, men her skal man vist kigge godt efter. Der er derfor behov for en ekstra indsats, og vi håber at alle lystfiskere bakker op om arbejdet.

Et andet forslag fra Lystfiskerforeningen af 1. juni 1943 om at nedsætte det maksimale tilladte antal fangede laks fra 15 til 10 blev ikke vedtaget. Man skal dog være opmærksom på, at der er fokus på Catch and Release fiskeriet fra flere sider. Dansk Aquakultur påklagede i løbet af året laksefiskeriet i Skjern Å systemet til Miljø og Fødevarestyrelsen for ikke at være bæredygtigt. Denne klage blev heldigvis afvist, og viser at det arbejde der gøres for at sikre fiskene bedst muligt anderkendes.

Bestyrelsen – Søren