Laksen og Søren blev Ridder af Dannebrog

På Frederiksborg Slot fortæller Søren Larsen om den unikke vestjyske laks, der har en historik, som går helt tilbage til Doggerland, hvor den via Elben svømmede op i de vestjyske vandløb.

Vi står alle på skuldrene af Bjarne Dyrberg, Keld Rasmussen, Søren Larsen og alle de, som gennem snart 50 år har arbejdet for den vilde laks. Jeg synes, det er et vigtigt kæmpe ansvar, vi som lystfiskere, naturelskere og danskere er blevet overdraget.

Tobias, Sørens yngste søn, sagde det så fint som sidste taler til majfesten for Søren. “Du blev ikke direktør.” “Du har været verdens bedste far, og så blev du Ridder af Dannebrog på grund af dit arbejde for den vilde danske Laks. Tak Far!”

Lyt til Søren’s fortælling. Vi har alle ansvar for at sikre den vilde laks’ velvære og ære det Ridderkors, som Søren, på vegne af Laksen og alle de som har hjulpet, har fået.

Dette indhold kræver cookiesamtykke, før det kan vises.

Der er også en podcast om Ridderkorset på det her link: PORTRÆT #146: ORDENSKAMMERET PÅ FREDERIKSBORG – ANERKENDELSE, LOYALITET, GULD OG DIAMANTER – Frederiksborg