Stor undersøgelse af vandkvalitet i Skjern Å-systemet

Skjern Å Sammenslutningen, har sammen med Kystvandrådet Ringkøbing Fjord indgået et banebrydende samarbejde med analysehuset, Rautas. Et projekt, hvor ny forskning fra øverste hylde skal bidrage til at give et aktuelt billede af tilstanden i Skjern Å-systemet.

Udsigt til indsigt

Kystvandrådet for Ringkøbing Fjord har på foranledning af SÅS indgået samarbejdet med Rautas, og en arbejdsgruppe bestående af Skjern Å Sammenslutningen, Ringkøbing-Skjern Kommune, SEGES og den erhvervspolitiske forening for landbrug, Vestjysk, vil stå for den praktiske del af en stor analyse af Omme Å’s på over 609 km2. Målet er at klarlægge, hvor stor miljøbelastningen er – specielt fra nitrat, fosfor, kalium, sulfat og klorid – og særligt også hvor udledningen kommer fra. ”Det er fremtiden, det handler om nu, men for at kunne handle, må vi have indsigt. Vi er nødt til at blive præcise, og her stikker Rautus’ foreslåede metoder ud fra mere traditionelle vandundersøgelser”, fortæller Michael Beck-Hansen, formand for Skjern Å Sammenslutningen og medstifter af Ålandets Venner. ”Deres metode vil supplere den vigtige forskning, vi har i dag, hvor vi kan se, hvordan vores jorde påvirker vandet. Med analysen håber vi at kunne påvise, hvor belastningen kommer fra, og hvordan den opstår. Det giver en helt ny indsigt i å-systems tilstand, som sætter os i stand til at blive konkrete”.

Stor vilje og lokal styrke

Analysen af Skjern Å kom i stand i kraft af SÅS’ plads i Kystvandrådet, fortæller Michael Beck-Hansen. ”Vi blev kontaktet, og vi så hurtigt en unik mulighed. Ikke kun for at få svar, men også for at bygge bro og skabe stærke samarbejder”, fortæller han. ”Jeg er enormt stolt over, at vi har rykket så hurtigt i den arbejdsgruppe, vi har. Alt dét her kommer ud af et godt samarbejde mellem SEGES, de grønne, landbo, kommunerne og SÅS. Vi er alle enige om, at nu går vi ind i dette projekt og ser, hvad det bringer”. Og skulle folk sidde med forestillinger om modstand fra landbruget, når det gælder forureningsanalyser, så tager man fejl, slår Michael fast:

”Vi oplever stor vilje og handlekraft fra landbruget her. Det bliver også bekræftet, når landboforeningerne og landbruget selv er med. Herfra skal der lyde stor ros til Landboforeningerne, til kommunerne, de grønne og til SEGES – og selv sagt til Kystvandrådet. Det er kæmpe perspektiver i et samarbejde som dette. Uanset udfaldet af analysen. Det er tegn på lokal handlekraft, og det kan bruges til meget mere på sigt”.

For analysehuset, Rautas, er netop det stærke samarbejde en afgørende faktor: ”Vi er begejstrede over at skulle arbejde med inverse modelling i Skjern Å-systemet. I Rautas tror vi på det store potentiale, som teknologien har i arbejdet med vilde vandsystemer. Skjern Å er et unikt økosystem med en helt særlig historie. Den ville ikke have fået sit store come-back, hvis det ikke var for alle de entusiastiske grupper, som involverer sig i arbejdet med åen. I Rautus er vi derfor stolte og ydmyge over at tage del i det store arbejde med forbedrende tiltag for Skjern Å”, udtaler Frederik Plesch, Founder & Managing Director, Rautas.

Spændende perspektiver

Morten Lund Hansen, formand i Ålandets Venner, og ser også frem mod Rautas-projektet. ”Først og fremmest er det vigtigt at påpege, at Den Nationale Kvælstofmodel fra GEUS allerede repræsenterer et meget højt internationalt niveau inden for modellering af kvælstoftransport og miljøpåvirkninger. Med sin integration af omfattende datasæt og avancerede hydrologiske beregninger udgør modellen et særdeles stærkt videnskabeligt fundament for forståelsen af kvælstofs kredsløb i Danmark og kan derfor med rette betragtes som blandt de mest avancerede og præcise værktøjer på området”, fortæller Morten Lund Hansen og fortsætter:

”Det er mit håb, at nye metoder såsom RAUTAS og inverse modelling kan bidrage til yderligere at styrke og nuancere modelgrundlaget. Ved at udnytte observationer og data på nye måder kan denne tilgang muligvis levere supplerende viden og hjælpe med løbende kalibrering, validering og forbedring af modellens beskrivelser. Dermed kan projektet forhåbentligt yde et mindre, men yderst værdifuldt bidrag til den fortsatte udvikling af det allerede stærke fundament, som Den Nationale Kvælstofmodel udgør”.

Mange bække små…

Rautas analyser adskiller sig ved at være ”modsatte” meget anden forskning. Deres metode og forskning anvender en såkaldt inverse modelling – på godt dansk omvendt modellering. I stedet for at beregne, hvad konsekvensen af en forurening vil være, så tager Rautas afsæt i data og beregner, hvorfor udledningen er sket – og helt præcist, hvor. I Skjern Å giver dén metode god mening, fortæller Michael Beck-Hansen. ”Der vil altid være større mængder af forskellige stoffer som fx fosfor nederst i et vandløb, men det betyder ikke, at de kommer dérfra. Rautas vil potentielt foretage målinger overalt i Skjern Å-systemet, og det vil give os et langt mere præcist billede af, hvor udledningerne opstår, og hvad de består af. På den måde kan vi gøre vores indsatser mere præcise – og det har vi brug for nu. Data fra den mindste bæk har værdi”.

Morten Lund Hansen er enig og supplerer, at gevinsten ikke tilfalder naturen alene. ”Det er helt væsentligt, at vi nu skal høste en masse viden til gavn for naturen. Men den indsigt, vi kan få her, vil netop også komme landbruget til gavn. Jo mere præcis en viden, vi har – jo bedre kan landbruget komme igennem de komplekse reguleringer, de ser ind i lige nu, med Den Grønne Trepart”.

Ingen skal være tabere

Vores vandmiljø herhjemme er genstand for ophedet debat, men Michael Beck-Hansen slår fast, at målet ikke er at udpege syndere. ” Målet er at få et retvisende billede, som vi alle er ejere af”, siger han og fortsætter: ”Vi har alle en interesse i vores fælles fremtid, og derfor bliver resultaterne af undersøgelsen håndteret anstændigt og fagligt ansvarligt i arbejdsgruppen. Jeg er stolt over at være en del af et projekt, hvor alle tager ansvar og viser vilje. Ingen skal være tabere – vi ønsker at gøre alle til vindere her”, lyder det.

Stort potentiale

Selvom Michael fortrinsvis har sin SÅS-kasket på her, så er han ikke i tvivl om dén rolle, Ålandets Venner indirekte har spillet. ”Ålandets Venner er en ung organisation, men den har bestemt en andel i dette projekt. Vi har på meget kort tid bidraget til at bringe De Grønne og kommunerne tættere sammen – og vi har fået en god relation til landbruget. På dén måde har vi bidraget til selve platformen”, fortæller han og uddyber med forventninger til fremtiden: ”Nu skal vi i gang. SEGES vil sammen med universiteter validere resultater og metoder. Hvis det hele spiller, så vil vi på sigt opsætte live-overvågning i hele vandsystemet, så man manuelt kan rykke hurtigt og helt lokalt, hvis der sker uheld eller udslip”, slutter Michael Beck-Hansen, formand i Skjern Å Sammenslutningen og medstifter af Ålandets Venner.

For mere info om projektet kontakt:
Morten Lund Hansen eller Michael Beck-Hansen