Laksekvoten for Skjern Å systemet 2024

Laksekvoten for 2024 er er landet på Skjern Å Sammenslutningens bord. Som ventet er den lavere end for for 2023 sæsonen.

Det skyldes en række bekymringer for bestanden. En lang række faktorer spiller ind, når kvoten tildeles. Der kigges på såvel lystfiskerfangster, opgangs undersøgelser, antallet af grilse fra året før, samt forventninger til smoltudtrækket.

Det vurderes blandt andet, at smoltene er under større pres nu fra skarv, hvor eksempelvis kolonien ved Filsø nu er oppe på over 700 reder. Samtidigt er der forsat et stort antal skarv i vinterperioden som kommer til Danmark nordfra.

Ligeledes spiller det ind, at der stadig løber store vandmængder ind i Hestholm Sø. Smolt der ender i søen har formentlig kun ringe overlevelses chance.

Kvoten er blevet sat 160 store laks, > 73 cm og 215 små, <= 73 cm. – 10% af den store kvote er reserveret til de øvre strækning i Å systemet som tidligere. Den resterende del af den store kvote kvoten deles i tre, således at der frigives 49 Laks den 16.449 Laks den 16.6 og 48 Laks den 16.8. De resterende 15 Laks fordeles med 5 Laks henholdsvis opstrøms Tarp Bro i Skjern Å, 5 Laks opstrøms Jernbanen i Vorgod Å og 5 Laks opstrøms Vester Ringvej i Omme Å.

Der må desuden fanges og hjemtages 5 Laks fra B-vand. A og B vand fordeler sig som det kan ses her: Laksevand – Fiskepleje.dk

Se mere om laksekvoten her Laksekvote i Skjern Å i 2024

B – Vand er de strækninger der ligger opstrøms nedenstående strækninger!

    • Skjern Å fra afløbet fra MES Sø, fra Dørslundvej, og nedstrøms til udløb i Ringkøbing Fjord.
    • Sdr. Omme Å, fra opstemningen ved Juellingsholm Dambrug og nedstrøms til udløb i Ringkøbing Fjord.
    • Brande Å, fra Brandlundvej og nedstrøms til udløb i Ringkøbing Fjord.
    • Karstoft Å, fra Sdr Ommevej (Rute 411) og nedstrøms til udløb i Ringkøbing Fjord.
    • Simmel Bæk, fra sammenløb med Hårkær Bæk og nedstrøms til udløb i Ringkøbing Fjord.
    • Påbøl Bæk, fra Påbølvej og nedstrøms til udløb i Ringkøbing Fjord.
      Gundesbøl Å, fra Vindingevej og nedstrøms til udløb i Ringkøbing Fjord.
    • Vorgod Å, fra Trehøjevej og nedstrøms til udløb i Ringkøbing Fjord.
    • Rind Å, fra sammenløb med Fjederholt Å og nedstrøms til udløb i Ringkøbing Fjord.
    • Egeris Mølleå, fra Skovbyvej og nedstrøms til udløb i Ringkøbing Fjord.
    • Fjederholt Å, fra Toftlundvej og nedstrøms til udløb i Ringkøbing Fjord.
    • Holtum Å, fra afløbet fra Ejstrup Sø og nedstrøms til udløb i Ringkøbing Fjord.
    • Tarm Bybæk, fra Storegade og nedstrøms til udløb i Ringkøbing Fjord.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *