Husk indberetning til tiden!

Skjern Å Sammenslutningen oplever desværre problemer med at få indberettet fangst af laks og havørred til tiden.

For laksene gælder det, at indberetning inden kl. 23.59 samme dag er en betingelse for tildeling af kvoten, hvilket er præciseret i betingelserne for kvoten. Skjern Å Sammenslutningen er forpligtiget til at videresende de indberetninger som kommer for sent til Fiskeridirektoratet. Indberetningssystemet gør selv opmærksom på forholdet, og videresender med et enkelt klik fra administratoren.

Alle der indretter laks for sent for en skriftlig henstilling fra Fiskeridirektoratet, og i gentagelsestilfælde en bøde, som i udgangspunktet er på kr. 2.500,00. SÅS vil samtidigt gerne præciserer, at hvis man helt undlader at indberette, er det også forbundet med bøde og udelukkelse. Hvis man oplever problemer med indberetningen, kan man sende en mail til SÅS, adressen står nederst på hjemmesiden.

Så ”please” lad os gøre det nemmere for hinanden, og få indberettet til tiden, senest midnat, den dag fisken er fanget.

BESTYRELSEN – SÅS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *