Opgangen af Laks i Skjern Å systemet i 2023 er blevet estimeret til 4.662 laks, hvilket er en markant nedgang i forhold til 2022 hvor 7.553 laks gik op i Skjern Å systemet. Det svare til en nedgang på 38 %. Fangsterne af Laks i løbet af sæsonen var ligeledes ca. 30 % lavere, der er således fin sammenhæng mellem tallene.
Det er særligt Laks med to år i havet der har har manglet i opgangen 2023, hvilket overrasker en smule. Desværre er billedet det samme i de fleste af de øvrige danske vandløb, ligesom Norge også havde den dårligste laksesæson nogensinde. Det er endnu for tidlig at sige ret meget om årsagerne, men det er selvfølgeligt bekymrende når går tilbage så mange steder. Det bliver derfor spændende at følge opgangen de næste par år. Vi håber naturligvis at der er tale om en enlig svale, og at den fremgang vi ønsker for laksebestanden i Skjern Å systemet kan fortsætte fremadrettet.
Det er DTU Aqua der har lavet undersøgelsen i tæt samarbejde med Danmarks Center for Vildlaks og Skjern Å Sammenslutningen.
På Fiskepleje.dk kan man læse mere om opgangsundersøgelsen på nedenstående link. Nederst i artiklen kan man se udviklingen i opgangen fra 2008 til 2023. Opgangen af laks i Skjern Å i 2023 – Fiskepleje.dk
Info: Tallene i parenteser viser det interval, som det ”rigtige” tal med 95 % sandsynlighed ligger indenfor. Skemaet er lavet af DTU Aqua.