Et privat fluebindings arrangement indsamlede lørdag den 18.2 mere end 10.000 kr. til DCV, som i øjeblikket forsøger at samle penge sammen til et solcelleanlæg, som skal sikre den fremtidige drift på DCV i Skjern.
Arrangementet var et privat initiativ iværksat af Casper Hansen, som havde samlet 43 fluebindere til fluebinding mad og hyggeligt samvær. En del de bundne fluer blev bortauktioneret til fordel for DCV, sammen med en række andre effekter, som deltagerene velvilligt havde stillet til rådighed. Stor velvillighed blandt deltagerne til bidrage, gav det flotte resultat. Tak til alle.
DCV er meget taknemlige for bidraget og den store opbakning, og håber at solcellerne er opsat inden sommer.