Indberet din fangst
Temperatur i Skjern Å:   9,29 °C

 

Laks på vej til Skjern Å

 

Så er der igen laks på vej til Skjern Å. Og lige nu er der gode muligheder for at se laksene ved slusen i Hvide Sande. Det er en rigtig god oplevelse at stå og se laksene svømme rundt foran slusen, inden de trækker igennem og fortsætter mod åerne. Fænomenet kan som regel opleves hele sommeren. Men inden man tager turen til Hvide sande, er det en god ide at checke tidevandet. Fiskene kan nemlig kun ses når der er lavvande og udgående strøm. Samtidigt er nemmest at se fiskene, når den udgående strøm er mindre end 200 m3. Ved større udstrømninger kan det være svært at “spotte” fiskene. Strømretning og og mængden af vand kan ses på følgende hjemmeside. http://hvidesandehavn.dk/vejret.asp   Husk polaroid solbriller, det gør det betydeligt lettere at se fiskene. Husk også at laksene er fredet i hele sluseområdet og i fjorden, så der er kun mulighed for visuel oplevelse.

Nikolai Fauerby Andersen har lavet en super optagelse af laksene, som der er på vej lige nu. Mon ikke der bliver trængsel på broen over slusen den kommende tid.  https://www.youtube.com/watch?v=6olQBdDHLug

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


*