Indberet din fangst
Temperatur i Skjern Å:   8,59 °C

Sådan binder du et “helikopter rig”

I 2016 nedsatte Skjern Å Sammenslutningen, SÅS, et udvalg for skånsomt og bæredygtigt fiskeri. Målet var at sikre størst mulig overlevelse på de genudsatte laks og havørreder, således at disse bidrager ved gydningen.

Arbejdet har indtil videre resulteret i gode anvisninger på hvordan fiskene håndteres ved genudsætning, samt anbefaling af brug af fangstnet med små masker, allerbedst gummi eller silikonenet.

Fra starten var der fokus på store trekroge, som angiveligt gav anledning til skader. Derfor har en række personer testfisket spinnere med små trekroge monteret på et stykke line, det såkaldte ”helikopter rig”. Resultatet har været meget positivt, og vi kan kun anbefale at prøve dette ”set up”. Bedre krogninger, færre tabte fisk, og frem for alt færre og mindre skader på fiskene.

Andreas Lyngø og Torben Smedegaard har nu lavet en film om hvorledes man binder dette ”rig”. Tak til de to for det fine arbejde. Vi tror at alle kan finde ud af binde det skånsomme og effektive ”rig” blot anvisningerne følges. Husk lige at klemme modhagerne, inden spinnerne søsættes i de vestvendte lakseåer.

Du kan se filmen ved at klikke på linket

https://www.youtube.com/watch?v=4CuGj7Bw-Y4