Kvoten for laks større end 70 cm er nu opbrugt i Vorgod Å nedstrøms jernbanen, i Omme Å nedstrøms Vester Ringvej og i Skjern Å nedstrøms Tarp Bro. Vi beder derfor alle være særligt opmærksom på dette forhold. Vi beder alle om at være med til at bringe informationen ud til alle lystfiskere. Vi opfordrer samtidigt til, at de fisk som fanges fra nu af, genudsættes som forsigtigt og skånsom som muligt. Vi opfordrer til gennemlæse nedenstående anbefalinger.
Anbefalinger fra DTU og/eller SÅS ved Catch & Release-fiskeri
- Brug ikke enkeltkrog større end størrelse 2, dobbeltkroge større end 10 og trekroge større end størrelse 8.
- Klip linen tæt ved krogen hvis skånsom afkrogning ikke er mulig.
- Medbring krogløsertang, krogfjerner og saks.
- Løft ikke fisk som skal genudsættes ud af vandet ud af vandet i mere end 5 sekunder.
- Anvend tilstrækkelig kraftigt grej til at håndtere store fisk og undgå lang fight-tid.
- Brug ikke gaf ved landing af fisk der skal genudsættes.
- Brug ikke handsker ved landing af fisk der skal genudsættes.
- Håndter fisken som skal genudsættes hurtigt og hensynsfuldt.
- Anbring målemærker på din fiskestang, så du nemt og hurtigt kan måle fiskens længde i vandet.
- Lad tvivlen kommer fiske til gode, hvis du er usikker på fiskens længde, når kvoten af storelaks er opbrugt.
- Brug kun fangstnet med finmasket knudefri pose, max 10 mm. gerne finere.
- Overvej at droppe fiskeri med naturlig agn eller agn med duftstof ved catch and release fiskeri
- Overvej at skifte til enkeltkrog ved catch and release fiskeri.
- Antallet af genudsatte laks bør begrænses til et fornuftigt niveau. Den anbefales at det årlige antal af genudsatte laks begrænses til 10 laks pr. år og dagsfangster bør begrænses til 2 laks.
Det er miljøministeriet der udsteder kvoten på baggrund af anbefalinger fra DTU Aqua. Det er Skjern Å Sammenslutningens ansvar at kvoterne overholdes.
Bestyrelsen