Indberet din fangst

Referat fra dialogmøde om forvaltningen af skarv ved Ringkøbing Fjord og Skjern Å

Miljøstyrelsen har netop udsendt referatet fra dialogmødet omkring forvaltningen af skarv ved Skjern Å systemet og Ringkøbing Fjord. I nedenstående kan man læse nogle af forskellige synspunkter.

 

Miljøstyrelsen havde inviteret til dialogmøde om forvaltningen af skarv ved Ringkøbing Fjord og Skjern Å torsdag d. 12.oktober kl. 19-21 hos Danmarks Center for Vildlaks.

I mødet deltog repræsentanter fra:

Danmarks Sportsfiskerforbund

DOF Vestjylland

Ringkøbing og Omegns Sportsfiskerforening

Jægerrådet

Ringkøbing og Stadil Fjordes Fritidsfiskerforening

Skjern Å Jægersammenslutning

Skjern Å Sammenslutningen

DN Ringkøbing-Skjern

Ringkøbing-Skjern Kommune

Herning Kommune

 

Herudover deltog projektgruppen for Projekt Skarv-Laks i Skjern Å, som består af

repræsentanter fra:

Ringkøbing-Skjern Kommune

DTU Aqua

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

Naturstyrelsen

Miljøstyrelsen

 

Ad. Velkomst Miljøstyrelsen ved Henrik Lykke Sørensen bøde velkommen og fortalte, at dialogmødet bl.a. var kommet i stand efter ønske fra ministeren på baggrund af henvendelser fra Skjern å Sammenslutningen.

 

Ad. Udfordringer med skarv for fiskeriinteresser i Skjern Å og Ringkøbing Fjord Skjern Å Sammenslutningen ved Søren Larsen præsenterede de problemer, som en række interessenter oplever, at skarven forårsager i form af prædation på fiskebestande i åen og udtrækkende smolt. Skjern Å Sammenslutningen gjorde bl.a. opmærksom på, at der på trods af gode miljøforhold, omfattende vandløbsrestaurering og anlæggelse af gydepladser fortsat er meget få fisk i åen. Kun 5 % af målestationerne lever op til GES for ørred. Skjern Å Sammenslutningen bemærkede, at skarvkolonierne i området bør fjernes, idet kolonierne medvirker til at tiltrække andre skarver på træk.

 

Ad. De nye rammer i Forvaltningsplan for skarv 2016-2020 Miljøstyrelsen fortalte, om de juridiske rammer, som primært EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv sætter for forvaltningen af skarv. Kommissionen har vurderet, at der ikke er grundlag for at ændre direktiverne. Det vil derfor ikke være muligt at fastsætte jagttid på skarv. Miljøstyrelsen oplever dog, at Kommissionen er åben overfor en mere fleksibel fortolkning af beskyttelsen i de tilfælde, hvor nogle arter giver anledning til konflikter. Dette er afspejlet i reglerne i vildtskadebekendtgørelsen, som giver vide rammer for regulering af skarv samt i Naturstyrelsens administration heraf.

 

Naturstyrelsen redegjorde herefter for sin administration, herunder den nødvendige afvejning af hensynet mellem konkret vurdering og ensartet administration. Naturstyrelsen fortalte, at styrelsen i sin vurdering af ansøgninger bl.a. ser på følgende:

  • Er der tale om konkret væsentlig skade?
  • Anvendelse af afværgemidler?
  • Hensyn til andre ynglefugle?
  • Søges der om regulering i Natura 2000 område eller vildtreservat?

 

Endelig fortalte Miljøstyrelsen om indholdet i forvaltningsplan og de tilhørende bestemmelser i vildtskadebekendtgørelsen. De nye rammer indebærer:

  • Mulighed for regulering ved vandløb og søer udpeget som vigtige for fiskeri og fiskebestande
  • Mulighed for regulering i perioden 1. april- 31. maj af hensyn til udtræk af smolt af snæbel, laks og ørred (maj er kommet med)
  • Mulighed for regulering i fredningsbælter for vandrefisk
  • Mulighed for regulering på dag- og natrastepladser
  • I forhold til regulering på rastepladser kan gives tilladelse til regulering fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang
  • I visse tilfælde kan gives mulighed for at anvende kunstigt skjul og lokkefugle
  • Bestemmelse om regulering ved havbrug, dambrug og erhvervsmæssigt drevne lystfiskersøer er udgået. I de særlige tilfælde, hvor der er behov for en tilladelse kan denne fortsat søges via § 26 i vildtskadebekendtgørelsen.

 

Ad. Status for Projekt Skarv-laks Oplæg ved Aarhus Universitet, DTU-Aqua og Ringkøbing Skjern Kommune.
Ringkøbing-Skjern Kommune ved Thomas Mosgaard orienterede om indsatsen med regulering af skarv og inddragelse af lodsejere, jægere, lysfiskere og ornitologer, som han har forestået i 2017. Der er bl.a. afprøvet regulering fra båd ved Hvide Sande slusen, regulering af rastende skarv på Høje Sande med observation af reaktionerne hos skestork, samt fortsat regulering på natrastepladser samt Naturstyrelsens arealer. Den foreløbige konklusion er, at det ikke har vist sig effektivt at regulere skarver, hvor de fouragerer, men der tilsyneladende er større effekt af regulering på dag- og natrastepladser.

 

DTU Aqua ved Niels Jepsen præsenterede årets foreløbige resultater for smolttællingerne og prædationsanalyser. Der havde i 2017 været god fældeeffektivitet, især i Omme Å. Smoltudtrækket i 2017 lå på 26.000 stk., hvilket var langt under det forventede, ligesom det var tilfældet i 2016.

Der er blevet mærket 75 smolt med radiosendere, 265 smolt med akustiske sendere og samt i alt 695 laks- og ørredsmolt med PIT mærker. Ud fra de 75 radiomærkede smolt er prædationen fra skarv estimeret til 48 % (minimum 34 %). Den foreløbige opgørelse for de 265 akustisk mærkede smolt viste, at 21,5 % overlevede fra åen, ud gennem fjorden og ud gennem slusen ved Hvide Sande.

Der er endvidere opsat forsøg med overdækning af to strækninger i Von Å og to i Fjederholt Å. Analyser af resultaterne for disse forsøg er dog endnu ikke færdige.

 

DCE, ved Thomas Bregnballe, redegjorde for skarven bestandsudvikling i området, herunder udviklingen i kolonierne i Ringkøbing Fjord, der trods oliering nu i de seneste år igen er gået frem. Der sker således en rekruttering til området fra andre områder, idet den beskedne ungeproduktion, der er i området ikke kan forklare væksten i kolonierne.

 

Ad. Status for forvaltningsplan for laks Miljøstyrelsen oplyste, at styrelsen arbejder på at revidere forvaltningsplan for laks. Forvaltningsplanen bygger bl.a. på indsatsen i de aktuelle vandområdeplaner samt en faglig rapport om laks, som DTU Aqua er på vej til at udgive. Arbejdet med forvaltningsplanen koordineres med indsatsen for konfliktarter, der agerer som trussel mod bl.a. laks. Miljøstyrelsen bestræber sig på at kunne sende et udkast til forvaltningsplan i offentlig høring i starten af 2018.

 

Ad. Drøftelse af forvaltningsmuligheder

  1. Hvordan kan rammerne i forvaltningsplanen bedst udnyttes?
  2. Hvordan kan erfaringerne fra Projekt Skarv-laks udnyttes?

 

Miljøstyrelsen inviterede deltagerne til at komme med bemærkninger og forslag til ovenstående punkter.

Både Skjern Å Sammenslutningen og Danmarks Sportsfiskerforbund udtrykte anerkendelse af den indsats, der lægges i det igangværende projekt.

Der blev dog også fra flere sider gjort opmærksom på, at såfremt man ønskede en drøftelse og forslag, burde der have været udsendt skriftligt materiale på forhånd, således at deltagerne havde mulighed for at forberede sig. Miljøstyrelsen tog dette til efterretning, og opfordrede i stedet for deltagerne til efterfølgende at sende skriftlige bemærkninger eller forslag.

 

Miljøstyrelsen ved Henrik Lykke Sørensen takkede for fremmødet og engagementet, og takkede i særdeleshed Danmarks Center for Vildlaks for lån af faciliteter.
 

 

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*