Indberet din fangst

Præcisering af anbefalinger omkring høje vantemperaturer.

Den usædvanlige tørre og varme sommer giver forsat udfordringer i forhold til laksefiskeriet i Skjern Å systemet. Det er godt at se, at langt de fleste følger anbefalingerne og udviser hensyn til fiskene. Imidlertid giver det også anledning til en del debat, såvel internt mellem lystfiskerne som på de sociale medier. Også andre steder, eksempelvis i Norge, er der problemer med manglende vand og høje temperaturer. Her indfører man flere steder ”let fiske” dvs. særligt skånsomme og mindre effektive metode til fiskeriet. De muligheder har vi for nuværende ikke i Danmark. Skjern Å Sammenslutningen har derfor valgt at præciserer nogle af de anbefalinger som tidligere har været givet.

Det er kendt, at dødeligheden ved genudsætning øges med stigende temperaturer. Imidlertid er det ikke så enkelt, at fiskene dør ved 18,1 gr. og overlever ved 17,5 gr. Korrekt håndtering, hurtig landing af fisken, er vi vigtige faktorer. Fiskens størrelse har også betydning, således at mindre fisk har højere overlevelse større. Vi ønsker derfor, at lystfiskerne følger nedenstående anvisninger.

  • Tag hensyn til fisken hvis du ønsker at fiske. Følg temperaturen på: https://www.hobolink.com/p/00e7ae1302149c0ca8343af3c1dda621
  • Hvis vandtemperaturen er over 18 gr. bør man ikke fiske, hvis der er risiko for at fisken skal genudsættes!
  • Hvis vandtemperaturen om morgenen er over 16 gr. bør man ikke fiske!
  • Er vandtemperaturen under 16 gr. om morgenen, er det ok at fiske morgen og formiddag.
  • Brug grej som kan lande fisken hurtigt.
  • Gør fiskeriet svære for dig selv.
  • Skift til flydende eller intermidiate liner og brug eventuelt mindre enkeltkroge.
  • Skrift til lettere blink og spinnere. Skift eventuelt krogene til mindre enkeltkroge, forsat gerne monteret efter ”helikopter-rig” metoden.
  • Brug de anbefalede fangstnet.
  • Hold fisken i vandet hele tiden.
  • Råd og vejled dine medfiskere langs åen i en god og ordentlig tone.

Bestyrelsen

Skjern Å Sammenslutningen.

 

 

6 Comments

  1. Leif Jensen

    Støtter fuldtud op om de gode anbefalinger. Angående vandtemperatur. Forstår ikke lige de 3 linier. Anbefaler SÅS, at stoppe fiskeriet ved 16 el. 18 gr. For alle som har hjemtaget en laks skal jo genudsætte den næste de fanger. Alle os som endnu ikke har hjemtaget en laks har jo stadig mulighed / risiko, selvom det er for nedadgående, at fange en laks over 75 cm.

  2. Leif Sander

    Ville det ikke være fornuftigt at lukke for fiskeriet til temperaturen er faldet til omkring 15 for at undgå den store dødelighed med de nuværende temperaturer. Er det fornuften eller økonomien der bestemmer en sådan beslutning? Jeg kan godt se problemet, men det ville gavne laksebestanden og foreningernes renome. Mvh. Leif Sander.

  3. Steen Hedegaard

    Hej er der nogen der vil fortælle om fiskeriet i Skjern å lukker på grund af vandtemperturen er blevet for høj? Jeg havde planer om at fiske nogle dage i næste uge.

    1. Skjernaa_admins

      Hej Steen
      Situationen er noget speciel i øjeblikket, så vi anbefaler at der ikke fiskes i åen før vandtemperaturen igen falder. Se iøvrigt på temperaturlinket og de anbefalinger der ligger under nyheder. Og nogle af foreningerne har lukket for fiskeriet. Venlig hilsen – Søren / SÅS

  4. Leif Jensen

    Kan se at Skjernådalens Lystfiskerforening har meldt fiskestop fra dagsdato kl. 24,00. Så mangler vi bare, at SÅS og de andre underliggende foreninger også melder fiskestoppet for alle foreningsmedlemmer og årskortholder. Hvornår sker det?

  5. Kurt Skjoldborg

    Kommer sikkert i god jord men prøver
    Kunne man forestille at man lukker for fiskeriet i 1 MDR. Nu og forlænger fiskeriet i 1 MDR. Senere
    For LAKSENS skyld
    Mvh. Kurt

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*