top_banner

Fiskeregler

 

 

Fiskeregler og anbefalinger.

Fiskeregler for 2013

  • Fiskesæsonen er fra 16. april t.o.m. 15. oktober.
  • Fiskeri på Statens fiskevand ved Skjern Å, Skjernådalens fiskevand og Borris Fiskeriforenings fiskevand er kun tilladt i perioden fra 1,5 time før solopgang til 1,5 time efter solnedgang.
  • Der må højst være én krog på linen. Krogen må være enkelt-, dobbelt- eller trekrog. Den skal være uden eller med helt nedklemte modhager. Overtrædelse medfører udelukkelse fra fiskeri i Skjern å vandsystem i et år. Fiskeridirektoratet underrettes.
  • Fiskeri med rejer og rogn er i flg. Bekendtgørelsen for Skjern å systemet helt forbudt.
  • Ved fiskeri med naturlig agn eller agn med duftstof skal der benyttes cirkelkrog uden modhager. Dog må der ved fiskeri med naturlig agn eller agn med duftstof anvendes enkeltkrog med modhager i krogstørrelse 12 eller en enkeltkrog der er mindre..
  • Kvoten deles i 2 størrelsesgrupper. Dvs. 1 gruppe af fisk over 75 cm på 185 laks og 1 gruppe af fisk på eller under 75 cm på 235 laks.
    Indførelse af størstemål kan ses på forsiden på hjemmesiden: www.skjernaasam.dk
  • Når kvoten i de to størrelsesgrupper er opbrugt må der kun praktiseres catch & release fiskeri efter laks. Herefter SKAL laks genudsættes så skånsomt som muligt.
  • Der indføres kvotestop i den vestlige del af Skjern Å systemet når 90% af kvoten i begge størrelsesgrupper er opfisket. Resten af kvoten må kun opfiskes opstrøms Tarp Bro i Skjern å, opstrøms jernbanebroen i Vorgod å samt opstrøms Vester Ringvej i Omme å.
  • Der må hjemtages / aflives 1 laks pr. person pr. år, så længe kvoten indenfor de 2 størrelsesgrupper ikke er opbrugt. Overtrædelse medfører udelukkelse fra fiskeri i Skjern å vandsystem i indeværende samt efterfølgende år. Fiskeridirektoratet underrettes.
  • Alle laks og havørreder, der fanges SKAL registreres pr. registreringskonvolut eller online på www.skjernaasam.dk senest 4 dage efter fangst. Registreringen skal være på nettet senest 1 uge efter fangst.
  • Der må kun hjemtages/aflives 2 havørreder pr. person pr. år (SÅS opfordrer til genudsætning af alle havørreder)
  • Laksekontingent, fiskekort og obligatorisk fisketegn skal være betalt inden fiskeriet påbegyndes.

Bestyrelsen for Skjern Å Sammenslutningen

 

Anbefalinger fra DTU ved Catch & Release fiskeri

  • Klip linen tæt ved krogen hvis skånsom afkrogning ikke er mulig.
  • Medbring krogløsertang krogfjerner og saks.
  • Løft på intet tidspunkt fisk som skal genudsættes ud af vandet.
  • Anvend tilstrækkelig kraftigt grej til at håndtere store fisk og undgå lang fight-tid.
  • Brug ikke gaf ved landing af fisk der skal genudsættes.

Anbefalinger fra SÅS

  • Genudsæt alle havørreder. Bestanden er lav der er brug for gydefisk.
  • Håndter fisken som skal genudsættes hurtigt og hensynsfuldt.
  • Anbring målemærker på din fiskestang, så du nemt og hurtigt kan måle fiskens længde i vandet.
  • Lad tvivlen kommer fiske til gode, hvis du er usikker på fiskens længde, når kvoten af storelaks er opbrugt.
  • Brug kun fangstnet med finmasket knudefri pose, gerne 10 mm. eller mindre.
  • Overvej at skifte til en ikke for stor enkeltkrog ( str. 2), når din personlige kvote er opbrugt eller den samlede kvote er opbrugt.
  • Overvej at droppe fiskeri med naturlig agn eller agn med duftstoffer når din personlige kvote er opbrugt eller den samlede kvote er opbrugt.
  • SÅS anbefaler at antallet af genudsatte laks begrænses til et fornuftigt niveau.

 

Etiske fiskeregler for Skjern Å - Vandsystemet

Nogle gode råd
Det er vigtigt, at man som lystfisker overholder nogle få skrevne og uskrevne regler for fiskeri og færdsel i den danske natur. Det er med til at bevare de gode fiskebestande, og det sikrer et godt forhold mellem lystfiskere, andre brugere af naturen og dem, der bor i området - også for kommende generationer af lystfiskere. Fisk kun med tilladelse (Fisketegn, samt dag-, uge- eller årskort).

Fredning og mindstemål

Sæt dig godt ind i reglerne om fredningstider, fredningsbælter og mindstemål. Vær opmærksom på evt. særregler, gældende for foreningsvandene. Vær opmærksom på private eller fredede strækninger, følg skiltningen Respekter reglerne nøje.

Vis hensyn ved færdsel i naturen
Træd ikke i afgrøder, men gå på markveje, stier og evt. i markskel. Undgå unødig støj - og husk - det er forbudt at kaste affald, flasker og andet. Efterlad heller ikke fiskeaffald på fiskestedet/åbredden.

Vis hensyn ved parkering
Benyt kun de P-pladser som er anvist på kortene eller er anvist ved skiltning. Kørsel i området er kun tilladt på offentlige veje, og på vejene til/fra de anviste P-pladser.

Udøv kun bevægeligt fiskeri i strømmens retning
Tag 3 – 4 skridt i strømmens retning, mellem hvert kast.
Start altid fiskeriet opstrøms andre der allerede er i gang med at fiske. Og hold god afstand – min. ca. 50mtr.

Tag ikke flere fisk med hjem end du selv kan anvende.

Brug ikke så lette eller dårlige grejer, at du ikke kan lande fisken ordentligt.

Der må kun fiskes med 1 fiskestang pr. person.

Fangstrapporter skal afleveres eller indrapporteres senest 4 dage efter fangsten. Dette gælder både hjemtagne og genudsatte laks og havørreder.