Indberet din fangst
Temperatur i Skjern Å:   9,98 °C

Driftsforstyrrelser

Uheldig start på præmieren.

Som mange allerede opdagede, så er der store udfordringer med Fangstjournalen i dag på selve præmier dagen.
Der er store driftsforstyrrelser så det er umuligt at indberette fangster, ligesom det er vanskelig at se kvotestatus.

Driftsforstyrrelserne har ramt hele Fangstjournalen hvorfor også andre sammenslutninger og foreninger er ramt.
DTU Aqua arbejder på højtryk for at udbedre fejlen og beklager den ulejlighed driftsforstyrrelsen medfører.

Velkommen til sæsonen 2024

Skjern Å Sammenslutningen ønsker alle lystfiskere en god og spændende sæson. Vinteren og foråret har været præget af megen nedbør og deraf følgende høj vandstand. SÅS opfordrer til at der udvises forsigtighed langs åen, da brinker flere steder kan være skredet sammen.

Som følge af noget lavere fangster i 2023 sæsonen, stor prædation fra skarv og risiko for tab af smolt ved Hestholm Sø, er kvoterne i år reduceret. Der er således kun 160 store laks på kvoten. Store laks defineres som laks større end 73 cm. Denne kvote er delt i tre underkvoter som frigives med 49 Laks den 16.4, 48 laks den 16.6 og 48 laks den 16.8. De resterende 15 er reserveret til de øvre dele af Skjern Å, Vorgod Å og Omme Å. Der er 215 laks på den den lille kvote, dvs. laks under 74 cm. Man kan følge kvoterne på forsiden af Skjern Å Sammenslutningens hjemmeside og på Fangstjournalen.

Der er i år særligt fokus fra Fiskerikontrollens side på at fangsterne er indrapporteret samme dag som fisken er fanget, og senest kl. 23.59. Overtrædelse vil blive sanktioneret. SÅS opfordrer til at Laks som bliver hjemtaget bliver registreret straks efetr fangsten af hensyn til styring af kvoten.

Reglen om at det ikke er tilladt at fiske med orm eller agn med duftstof når man har fanget en Laks, er i år udvidet til også at gælde for havørreder.  Dvs. at det ikke er tilladt at fiske med orm eller agn med duftstof, når man har fanget en Laks eller en havørred. Dette uanset om fisken er genudsat.

Reglen om brug af cirkelkrog er ophævet i den nye bekendtgørelse. Det er således fra og med sæsonen 2024 igen tilladt at fiske med almindelig J-krog. Den skal være uden modhage og må maksimalt have et kroggab på 10 mm. Der må gerne være små modhagere på skaftet til at fastholde agnen.

Skjern Å Sammenslutningen deltager sammen med DCV i DTU Aquas forsøg med overlevelse af genudsatte forårs Laks. Se selvstændig artikel i nyhederne under denne artikel. Forsøget kører både mens kvoten er åben og bagefter. Vi skulle gerne have mærket 25 Laks inden 15. maj.

Knæk og Bræk til alle

Bestyrelsen – Skjern Å Sammenslutningen

Vil du donere din laks til videnskaben?

DTU Aqua ønsker at undersøge overlevelsen på genudsatte forårs Laks. Der er god evidens for en høj overlevelse senere på året, men der mangler viden om overlevelsen, når det gælder de tidlige fisk. Skjern Å Sammenslutningen og Danmarks Center for Vildlaks har indvilliget i at samarbejde om projektet, og håber at mange vil donere deres Laks til videnskaben. I praksis vil nogle udvalgte fiskere være udstyret med radiomærker som laksene skal mærkes med og det letteste vil selvfølgelig være hvis de også fanger fisken. Men andre kan også bidrage til forsøget, hvis de fisker i området mellem Borris og Hovedvej A11. Hvis du vil give din Laks til forsøget, skal der ringes til 24406921 så snart laksen er kroget. Vi vil herefter så vidt muligt sende en uddannet person afsted med mærkningsudstyr, og forhåbentligt kan vi få fisken mærket og genudsat hurtigt. Det vil helt sikkert være mest optimalt, hvis man medbringer et stort fangstnet, så Laksen let kan holdes i vandet. Man bliver naturligvis informeret, såfremt vi ikke er i stand til at komme. Forsøget begynder den 16. april og fortsætter til 15. maj, men vi vil gerne have laksene mærket så hurtigt som muligt.

Vi vil meget gerne have mærket 25 Laks, så vi får et godt data grundlag. Der er ingen honorering for fisken, men alle der bidrager og som ønsker det bliver nævnt som lakse donorer. Det er Niels Jepsen og Martin Hage Larsen fra DTU som er hovedansvarlige for projektet, mens det er Søren fra DCV som er kontaktperson for mærkningen. Niels Jepsen fra DTU har skrevet nedenstående projektbeskrivelse.

Projektbeskrivelse:

Del 1. Effekten af C&R på tidlige opgangslaks (inklusive mærke-effekt undersøgelse):

Der genudsættes hvert år flere tusinde laks i det danske laksefiskeri i åerne. De fleste af disse laks bliver fanget efter at kvoten er opfisket, og hovedparten bliver genudsat sommer/efterår. Flere udenlandske og danske undersøgelser har vist, at laks, der fanges og genudsættes fra juni og frem generelt klarer sig godt, og dødeligheden er forholdsvis lav i forbindelse efter genudsætningen. Viden om effekten af C&R på de tidligste opgangslaks (april/maj) er derimod meget begrænset. Erfaringerne fra tidligere telemetri-projekter tyder på en meget høj dødelighed (op mod 100 %) for de tidlige opgangslaks efter fangst, håndtering og mærkning. Derfor er det meget vigtigt at undersøge overlevelsen på de tidlige opgangslaks efter fangst og håndtering i forbindelse med C&R praksis.

På grund af vigtigheden af dette har der før været gennemført et fiskeplejeprojekt med samme formål, men desværre lykkedes det ikke i de to år, undersøgelsen varede, at fange og mærke tidlige opgangslaks. Denne gang vil det blive forsøgt at få mærket et rimeligt antal (>10) laks ved at frivillige lystfiskere hjælper og har lov på egen hånd at mærke fiskene efter grundig instruktion fra DTU.

På Danmarks Center for Vildlaks (DCV) tilbageholdes laksemoderfisk, og her blev retentionen af ”click-on” radiosendere testet (mærke-effekt). Målet var, at senderne skal sidde fasthæftet på rygfinnen i mindst 3 måneder. Dette blev gennemført i 2023 og både påsætning af sendere og retentionen var tilfredsstillende og vurderes at kunne opfylde formålet.

Der organiseres et forsøgsdesign, hvor frivillige ”ekspert-fiskere” lover at ”donere” deres første laks til forsøget, og disse uddannes i at påsætte ”click-on” sendere på laksene før genudsætning i forbindelse med håndtering, der ikke overstiger det, alle C&R laks oplever. Laksene fanges på almindeligt grej, kanes ind eller nettes (det skal noteres), afkroges i vandet, senderen klikkes på plads og fisken udsættes. Længde angives samt bemærkninger vedrørende skader eller skæltab. Der skal mærkes mellem 10 og 20 fisk i perioden 16. april til 15. maj 2024. Herefter pejles de mærkede laks regelmæssigt fra båd frem til juli/august, hvor batteriet på radiosenderne løber ud. Vi er kun ude efter at se, hvor stor en del af laksene, der overlever. Derudover ville det være relevant at sammenligne overlevelsen på laks, der bliver landet med net eller kanet på land.

MVH

Niels Jepsen
Senior researcher, PhD,

DTU-Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og –økologi

Laksekonference 14. juni

Dansk Laksefond afholder sin 6. Laksekonference de 14. juni i Skjern. Alle er velkomne, dog er der et begrænset antal pladser, så først til mølle princippet gælder. Vi glæder os til at se Jer, der bliver en fantastisk dag.

Med Venlig Hilsen

Dansk Laksefond

Laksekonferencen 2024

Tid og sted: 14. juni 2024 kl. 9.30 – 16.00, Innovest, Ånumvej 28, Skjern
Tilmelding til konferencen på sl@vildlaks.dk

Den danske laks overlevede – et håb i biodiversitetskrisen! Et storslået eksempel på, at fælles indsats mellem frivillige, myndigheder og forskning kan skabe resultater som ingen troede på.

Dansk Laksefond indbyder igen til stor laksekonference. Få nyeste viden om laks og laksefiskeri fra førende danske og internationale eksperter og mød ildsjælene fra de danske laksevandløb.

Prisen for deltagelse er kr. 200,00. (Inkludere frokost og forplejning i løbet af dagen)

Betaling senest 1.juni på MobilePay 898616 eller Nordea 2191 1485 624 283

———————————————————————————————————————————–

9.30 – Ankomst, kaffe, indskrivning

10.00 – Velkomst ved Dansk Laksefond. Christian Wedel Neergaard

10.10 – Laksens betydning i Naturen Rige. Ringkøbing- Skjern Kommune, Ole Knudsen.
Laksens tilbage vending til de vestvendte vandløb er en succeshistorie. Ringkøbing- Skjern Kommune har i særlig grad bidraget, og formand for Teknik og Miljø i Ringkøbing- Skjern kommune åbner konferencen og fortæller om ”Naturens Rige” og  hvad Laksen betyder for lokalområdet.
———————————————————————————————————————————————–

TEMA 1: ET BÆREDYGT LAKSEFISKERI – TIL GLÆDE FOR MANGE

10.25 – Hvad er det laksefiskeriet kan? Kenny Frost – Laksen Hus
Laksefiskeriet er en besættelse for os. Og grunden til at vi er her i dag. Hvad er det egentlig, at laksefiskeriet kan bedre end alt andet?

10.45 – Kan vi bevare et laksefiskeri for alle? Arne Kvist Rønnest, Dansk Laksefond
Laksefiskeriet er blevet godt i Danmark. Kan vi sikre, at alle fortsat har adgang til fiskeriet, eller ender vi et sted, hvor fiskeretten bliver købt op og fiskeriet bliver for de få?

11.05Catch and release fiskeriet. Martin Hage Larsen, DTU Aqua
DTU Aqua har samlet tilgængelig viden om Catch and release fiskeri. Dette er helt centralt i forvaltningen af laksefiskeriet. Kan vi gøre noget bedre fremadrettet til gavn for bestandene.

 

TEMA 2: BIOLOGIEN OG BESTANDENE

11.25 – Laksen klarer sig selv i Ribe Å!  Lars Brinch Thygesen, Danmarks Sportsfiskerforbund
Det er slut med udsætninger i Ribe Å systemet. Restaureringsarbejdet har båret frugt og både laks og ørreder nu klarer sig selv.  Alligevel er der forsat en række udfordringer, særligt i Ribe by, hvor laksen i værste fald dør, når de forsøger at passere opstemningerne.

11.45 – Genskabelsen af øvre Skjern Å. Lenny Stolborg – Ikast-Brande Kommune
I marts vedtog Ikast- Brande kommune at nedlægge MES Sø, det sidste vandkraftværk i Skjern Å systemet. Dermed bliver der fri passage til alle gydepladser i Skjern Å. Lenny Stolborg giver en beskrivelse af projektet, og et bud på tidsrammen.

12.05 – De potentielle laksebestande i danske laksevandløb. Stig Pedersen – DTU Aqua
DTU Aqua har samlet en stor mængde data om lakseyngel i en række vandløb. Dermed er det blevet muligt at sige noget om de potentielle bestandsstørrelser de forskellige steder.

12.30 – Frokost

13.15 – Seneste nyt om laksegenetikken. Professor Einar Eg Nielsen, DTU Aqua.
Status for udviklingen i ”den effektive populationstørrelse” i de danske laksebestande. Hvordan går det med den genetiske udvikling for de danske laksebestande.

TEMA 3: UDFORDRINGER OG LØSNINGER

13.45 – Det store skarvprojekt. Niels Jepsen DTU Aqua
Skarven er den største enkeltudfordring for ferskvandsfiskene i Danmark. Nu har DTU, sammen med 6 EU-partnere, ansøgt og EU om ca. 30. millioner til et projekt som skal sammenfatte meget af den eksisterende forskning og bringe ny dokumentation af skarvens påvirkning på beskyttede/truede vandløbsfisk i Europa.

14.15 – Udfordringerne for det rekreative lystfiskeri i Danmark. Peter Lyngby, Dansk Lystfiskeri
Dansk Lystfiskeri er den ”dreng i klassen”. Foreningen kæmper politisk for et bedre lystfiskeri. Udfordringerne er mange!

14.30 – Den ødelæggende lakseindustri i Norge. Jens Olav Flekke, ’Redd Villlaksen’ i Norge
Den vilde laks i Norge er mere presset end nogensinde. Alene de sidste 10 år er antallet af Laks i elvene halveret. Årsagerne er mange, men særligt det havbrugsindustrien har et stort ansvar for tilbagegangen.

15.00 – North Atlantic Salmon Fund. Elvar Fridrikson – North Atlantic Salmon Fund
Besøg fra Island, hvor formanden for NASF giver en status for laksebestandene rundt omkring os. Det er NAFS som varetager opkøb af laksekvoter i Nordatlanten, som vi alle nyder godt af.

———————————————————————————————————————————————-

15.25 – Afsluttende paneldebat
Tid til afsluttende diskussioner og spørgsmål til oplægsholderne

16.00 – Afslutning af konference

Laksekvoten for Skjern Å systemet 2024

Laksekvoten for 2024 er er landet på Skjern Å Sammenslutningens bord. Som ventet er den lavere end for for 2023 sæsonen. Det skyldes en række bekymringer for bestanden. En lang række faktorer spiller ind, når kvoten tildeles. Der kigges på såvel lystfiskerfangster, opgangs undersøgelser, antallet af grilse fra året før, samt forventninger til smoltudtrækket. Det vurderes blandt andet, at smoltene er under større pres nu fra skarv, hvor eksempelvis kolonien ved Filsø nu er oppe på over 700 reder. Samtidigt er der forsat et stort antal skarv i vinterperioden som kommer til Danmark nordfra. Ligeledes spiller det ind, at der stadig løber store vandmængder ind i Hestholm Sø. Smolt der ender i søen har formentlig kun ringe overlevelses chance.

Kvoten er blevet sat 160 store laks, > 73 cm og 215 små, <= 73 cm. – 10% af den store kvote er reserveret til de øvre strækning i Å systemet som tidligere. Den resterende del af den store kvote kvoten deles i tre, således at der frigives 49 Laks den 16.4, 49 Laks den 16.6 og 48 Laks den 16.8. De resterende 15 Laks fordeles med 5 Laks henholdsvis opstrøms Tarp Bro i Skjern Å, 5 Laks opstrøms Jernbanen i Vorgod Å og 5 Laks opstrøms Vester Ringvej i Omme Å.

Der må desuden fanges og hjemtages 5 Laks fra B-vand. A og B vand fordeler sig som det kan ses her: Laksevand – Fiskepleje.dk

Se mere om laksekvoten her Laksekvote i Skjern Å – Laksefiskeri i Skjern Å – Fiskepleje.dk

 

B – Vand er de strækninger der ligger opstrøms nedenstående strækninger!

• Skjern Å fra afløbet fra MES Sø, fra Dørslundvej, og nedstrøms til udløb i Ringkøbing Fjord.

• Sdr. Omme Å, fra opstemningen ved Juellingsholm Dambrug og nedstrøms til udløb i Ringkøbing Fjord.

• Brande Å, fra Brandlundvej og nedstrøms til udløb i Ringkøbing Fjord.

• Karstoft Å, fra Sdr Ommevej (Rute 411) og nedstrøms til udløb i Ringkøbing Fjord.

• Simmel Bæk, fra sammenløb med Hårkær Bæk og nedstrøms til udløb i Ringkøbing Fjord.

• Påbøl Bæk, fra Påbølvej og nedstrøms til udløb i Ringkøbing Fjord.

• Gundesbøl Å, fra Vindingevej og nedstrøms til udløb i Ringkøbing Fjord.

• Vorgod Å, fra Trehøjevej og nedstrøms til udløb i Ringkøbing Fjord.

• Rind Å, fra sammenløb med Fjederholt Å og nedstrøms til udløb i Ringkøbing Fjord.

• Egeris Mølleå, fra Skovbyvej og nedstrøms til udløb i Ringkøbing Fjord.

• Fjederholt Å, fra Toftlundvej og nedstrøms til udløb i Ringkøbing Fjord.

• Holtum Å, fra afløbet fra Ejstrup Sø og nedstrøms til udløb i Ringkøbing Fjord.

• Tarm Bybæk, fra Storegade og nedstrøms til udløb i Ringkøbing Fjord.

Ny bekendtgørelse for fiskeri i Skjern Å systemet.

Der er kommet ny bekendtgørelse for Skjern Å systemet. Det er bekendtgørelsen der regulerer fiskeriet, herunder laksefiskeriet og laksekvoterne. Bekendtgørelsen ligner den tidligere, men på to punkter er den anderledes. Tidligere var der krav om at der skulle anvendes cirkelkrog ved fiskeri med orm. Dette krav er nu nu fraveget, og der kan anvendes almindelig J-krog igen. I Skjern Å systemet skal man dog være opmærksom på, at der er et krav om at kroggabet på enkeltkroge maksimalt må være 10 mm. Det er forsat tilladt at anvende modhagere på enkeltkroge der er mindre eller lig med 6 mm. Tanken med dette er, at det skal være muligt at mede skaller og andre fredfisk.

Bestemmelserne om hvilke strækninger der indgår som A og B vand er taget ud af bekendtgørelsen. Det kan nu i stedet ses på Miljø og fødevareministeriets hjemmeside. Desværre er denne funktion endnu ikke tilgængelig, men forventes at være klar inden sæsonstart. Vi bringer et link her på siden når det er klar. Begrundelsen for denne ændring er, at det skal være nemmere at ændre områderne i takt med at spærringer fjernes. Et eksempel kan være når Juellingsholm eller MES Sø forsvinder, så bliver vandet opstrøms til A vand. Det kan nu let ændres, modsat tidligere hvor man skulle afvente en ny bekendtgørelse.

Den ny bekendtgørelse kan ses under fiskereglerne her på siden.

Bestyrelsen – SÅS

Så er der der tegnefilm om Lakseprojektet i Danmark

Kære alle

Danmarks Center for vildlaks har nu i mere end 30 år arbejdet for at bringe vildlaksen tilbage til de danske laksevandløb.

Ligeledes har vi i de sidste 15 år arbejdet med restaurering og forbedring af vandløbene, for at skabe mulighed for at laksefiskene kan komme ud i alle dele af vandsystemerne og finde steder hvor de kan reproducere sig.

Og det er faktisk lykkedes!  – Der er i dag en årlig fangst på omkring 6000 vildlaks i de danske laksevandløb, en fordobling alene over de sidste 10 år.

Når det er lykkedes, skyldes det i høj grad at vi har arbejdet sammen – lystfiskere, kommuner, DTU-Aqua, Dansk Laksefond, en række privatpersoner og DCV.

Og I har alle bidraget med den økonomiske forudsætning for at DCV igennem alle årene har kunnet levere varen – tak for det!

Vi er imidlertid ikke færdige – det kan og skal blive meget bedre.

Der er fortsat et stort behov for etablering af flere gydehabitater og løsning af passageproblemer, ligesom den generelle biodiversitet i vandløbene og ådalen trænger til et betydeligt løft.

DCV står klar og vi håber på jeres fortsatte samarbejde og økonomiske støtte.

Vi har netop fået lavet en præsentation af vores arbejde med den danske vildlaks – og det er også en hyldest til jer!

 

Det har regnet ;-)

De store nedbørsmængder har givet nogle voldsomme vandmængder i Skjern Å systemet. Det giver nogle spektakulære scenerier derud lige nu som er kig værd.

Vi har fløjet en tur med dronen fra Laksen Hus og ned over Albæk Bro, første film, og en tur henover Gjalbæk i film nr. 2. Det giver lidt en fornemmelse af vandmængderne. God tur!

 

Markant nedgang i antallet af opgangslaks i Skjern Å

Opgangen af Laks i Skjern Å systemet i 2023 er blevet estimeret til 4.662 laks, hvilket er en markant nedgang i forhold til 2022 hvor 7.553 laks gik op i Skjern Å systemet. Det svare til en nedgang på 38 %. Fangsterne af Laks i løbet af sæsonen var ligeledes ca. 30 % lavere, der er således fin sammenhæng mellem tallene.

Det er særligt Laks med to år i havet der har har manglet i opgangen 2023, hvilket overrasker en smule. Desværre er billedet det samme i de fleste af de øvrige danske vandløb, ligesom Norge også havde den dårligste laksesæson nogensinde. Det er endnu for tidlig at sige ret meget om årsagerne, men det er selvfølgeligt bekymrende når går tilbage så mange steder. Det bliver derfor spændende at følge opgangen de næste par år. Vi håber naturligvis at der er tale om en enlig svale, og at den fremgang vi ønsker for  laksebestanden i Skjern Å systemet kan fortsætte fremadrettet

Det er DTU Aqua der har lavet undersøgelsen i tæt samarbejde med Danmarks Center for Vildlaks og Skjern Å Sammenslutningen. På Fiskepleje.dk kan man læse mere om opgangsundersøgelsen på nedenstående link. Nederst i artiklen kan man se udviklingen i opgangen fra 2008 til 2023.

Opgangen af laks i Skjern Å i 2023 – Fiskepleje.dk

 

Laks Gydebestand
Hjemtaget Opgang Vilde laks
2023 4.320 (2.215-6.425) 342 4.662 (2.557-6.767) 61 %
2022 7.180 (5.210-9.149) 373 7.553 (5.583-9.522) 62 %
2019 5.580 (3.534-7.625) 317 5.897 (3.851-7.942) 51 %
2018 415 47 %
2017 5.207 (3.234-7.180) 314 5.521 (3.548-7.494) 57 %
2016 3.128 (2.711-3.545) 306 3.434 (3.017-3.851) 53 %
2013 2.223 (1.494-3.560) 254 2.477 (1.748-3.814)
2011 3.826 (2.381-5.271) 332 4.176 (2.381-5.271)
2008 2.598 (2.232-2.964) 501 3.099 (2.733-3.465)

Info: Tallene i parenteser viser det interval, som det ”rigtige” tal med 95 % sandsynlighed ligger indenfor.

Skemaet er lavet af DTU Aqua.

Film om drænspulinger

I foråret 2023 oplevede Skjern Å systemet indtil flere forureningsager med drænspulinger direkte ud i vandløbene. Som det desværre også er sket tidligere. SÅS indkaldte derfor landbrugsorganisationer, maskinstationer og kommunerne til en drøftelse af, hvordan man undgår drænspulinger ud i vandløbene.

Alle var enige om at denne praksis er uacceptabel, og man blev hurtigt enige om at få produceret to små film til landmænd og maskinstationer med oplysninger om, hvordan drænspulinger kan gennemføres både lovligt og uden påvirkning af vandløbene.

Herning Kommune påtog sig opgaven som tovholder for projektet, og nu er der kommet to små film ud af det. En helt kort version som redegør for det ulovlige i at spule dræn ud i vandløbene, og en lidt længere version der fortæller om hvordan man faktisk løser problematikkerne.

Filmen er resultat af et godt og konstruktivt samarbejde mellem parterne, og et godt eksempel på at meget kan lade sig gøre, når der føres en god og sober dialog. Fra Skjern Å Sammenslutningens side skal lyde et tak til alle for at støtte op om projektet.

Se filmene her og vær gerne med til at sprede dem ud så flest mulige får dem at se.

Okkerfilm – teaser

Okkerfilm

 

Der er mange skarver ved åen

Skarv i åen

Der er i denne tid mange skarver ved åen, som er i gang med at gøre indhug i fiskebestanden. Desværre spiser de omkring ca 500 gr. fisk hver dag, de spiser lakseyngel, havørreder og stalling.

Der er stærkt brug for regulering af skarvene hurtigst muligt, og Skjern Å Sammenslutningen vil gerne have så mange lodsejere og jægere som muligt  i gang med reguleringen. Det er især vigtigt at få dem reguleret hvor de har vinterpladser/sovepladser, ofte er pladserne oppe i å-systemet.

Er du interesseret, så kontakt Skjern Å Sammenslutningen.

  • Lodsejere kan søge reguleringstilladelse.
  • Jægere kan opnå reguleringstilladelse gennem Sammenslutningen og lodsejernes tilladelse.

Det er et krav at jægerne medbringer jagthund under reguleringen, og at de nedlagte skarv indrapporteres.

Der er især mange skarv på skarvrastepladser langs åen, reguleringen vil være mest effektiv her.

Se nedenstående link, hvordan kan du regulerer og søger tilladelse, vi vil gerne have så mange i gang som muligt.
Hvis du er jæger og gerne vil hjælpe med regulering, så skriv retur til SÅS/ eller sendt os en besked; skarv@skjernaasam.dk

 

Observationer af skarv

Hvis du observere skarv raste- og hvilepladser, er SÅS meget interesseret i få dette at vide.
Du kan indberette dine observationer via det interaktive kort som du finder her Skarv observationer.

SÅS bestyrelse

https://mst.dk/erhverv/rig-natur/regulering-og-udsaetning-af-vildt/regulering-af-vildt/regulering-af-skarv

Årets el-fiskeri og Laksedag

Årets el-fiskeri i Skjern Å systemet er afsluttet for denne gang. Selvom der måske ikke var helt så mange laks som i 2022, var det ikke noget problem at fange de laks der skulle bruges til avlsarbejdet. Alle fiskene er nu afstrøget, og bortset fra de fisk som veterinærerne har taget prøver fra, er alle fiskene genudsat i Skjern Å. Havørrederne i Skjern Å systemet er som altid lidt senere med gydningen, så her mangler vi stadig at få få strøget de sidste fisk. Og modsat laksene var der fremgang at spore i ørredbestanden, vi håber at denne tendens holder fremadrettet. Der anvendes som altid 50 par laks til avls arbejdet, og meget gerne det samme for ørrederne. Her kan det dog ofte være svært at skaffe nok hanner, så derfor bruges nogle små bækørred hanner som supplement. Dermed sikres en god genetisk variation i avlsarbejdet.

Til Laksedagen den 3. december havde alle mulighed for at komme og se el-fiskeriet, ligesom der var god mulighed for at se laksene helt tæt på, når de blev sat i bassinerne. Laksedagen var som altid god besøgt, og velvillige sponsorer havde doneret fine præmier til lotteriet. Tobias Park lavede en lille fin film fra dagen som kan ses på linket herunder.

Sponsorerne til Laksedagen – Kæmpe stor tak til alle 🙂

NAM – Borris Fiskeriforening – Skeldal Fluer – Sdr. Felding Lystfiskerforening – Laksens Hus – AROS – Out.nu Tarm – Sportsfiskerforeningen af 1. juni 1943 – ZPEY – Korsholm – Skjern Å Dalens Lystfiskerforening – ASFF – Seatrout – Rapala