Indberet din fangst

Bliv klogere

Unavngivet

Lystfiskerne bliver ofte bombarderet med råd, regler og anbefalinger om hvordan man skal agere, når man er ude at fiske. De fleste vil selvfølgelig gøre det bedst muligt, men enkelte synes også det kan blive for meget af det gode. De råd og vejledninger som Skjern Å Sammenslutningen giver her på siden, er ikke grebet ud af det blå, men er understøttet af forskellige undersøgelser om fiskeri, catch and release og grejvalg. Det samme gælder også for DTU Aqua, når de kommer med anbefalinger. Hvis man har lyst til at læse mere om nogen af undersøgelserne, har vi lagt et link til en rapport som har samlet sammen på nogen af de ting som er undersøgt. Rapporten er på engelsk, men man kan eventuelt forsøge sig med Google translate og se om det giver mening.

http://skjernaasam.dk/wp-content/uploads/2018/08/Impact_of_catch_and_releasHvis e_angling_practices_on_survival_of_salmon_-_report.pdf

Published by:
Environment Agency, Horizon House, Deanery Road, Bristol, BS1 5AH

SÅS / Søren

Hjælp til udsendelse af skarvregurelerings tilladelser

Hestholm sø 28.11.2015_2

 

Kære Lystfiskere.

Skjern Å Sammenslutningen har brug for hjælp hvis der skal være regulering af Skarv på Ringkøbing Fjord dette efterår. Sammenslutningen arbejder på at hyre en mand til at koordinere skarvreguleringen men det når de ikke til 1. september, hvor skarvreguleringen skal starte på fjorden. Sidste år blev der nedlagt 832 skarver ved fjorden, så det er vigtigt at denne aktivitet bliver sat i gang. Derfor søger sammenslutningen en frivillig der, primært de næste 14 dage, vil passe en mailboks og sende tilladelser ud. Tilladelserne skaffer sammenslutningen, opgaven går kun ud på at sende denne til de jægere der skriver at de ønsker en tilladelse. Man skal forvente at der er omkring 10 timers arbejde i opgaven i august samt også nogle få timer i september.

Hvis det er noget for dig så send en mail til Thomas Mosgaard, Ringkøbing-Skjern Kommune på thomas.mosgaard@rksk.dk

Thomas vil sørge for at du bliver sat godt ind i opgaven og han vil være til rådighed hvis der opstår nogle udfordringer undervejs.

Venlig hilsen SÅS og Ringkøbing-Skjern Kommune

Følg anbefalingerne

235847017039212

To laks pr. dag og 10 genudsatte laks pr. sæson. Brug ikke trekroge større end str. 8, dobbeltkroge større en 10 og enkeltkroge større end str. 2. Dette er de anbefalinger som er beskrevet under fiskereglerne på Skjern Å Sammenslutningens hjemmeside.

Anbefalingerne om begrænsning af fangst, er vedtaget på Skjern Å Sammenslutningens repræsentantskabsmøde og bør derfor følges.

Brug fangstnet med knudefri masker 10 mm eller mindre. Hold fisken i vandet hele i tiden. Ved foto holdes fisken over vandet i max. 5 sekunder. Rigtig mange har fået anskaffet fangstnet, og det lettere i høj grad håndteringen af fisk som skal genudsættes.

Lige nu er fiskeriet fantastisk i Skjern Å systemet. Søndag den 12.8 blev der landet ikke mindre end 87 laks. Det er ny rekord for Skjern Å systemet for en enkelt dag. Kombinationen af et godt optræk af grilse og en periodiske lukning af fiskeriet, giver lige nu et usædvanligt fint fiskeri.

Der er desværre en del tilfælde, hvor det går lidt for godt. De pågældende personer får en henvendelse fra SÅS, med en anmodning om at følge anbefalingerne.

Omkring valg af grej kan kontrollørerne konstaterer, at der desværre stadig er mange der bruger store trekroge, særligt på spinnere. Vi opfordrer til at følge DTU Aquas anbefalinger og skifte til mindre kroge, som giver mindre krogskader end de store kroge. Anbefalinger fra DTU Aqua, er en del af baggrunden for den tildelte kvote.

Læs mere på www.skjernaasam.dk/fiskeregler

Fiskeriet åbner igen søndag den 12.8.2018

Fra søndag den 12.8.18 kl. 00.01 er fiskeriet igen åbent i Skjern Å systemet.

Efter længere overvejelse, har foreningerne bestemt sig for igen at åbne for fiskeriet i Skjern Å systemet. De høje temperaturer har i en lang periode gjort fiskeriet uforsvarligt, når det gælder genudsætning af laks og havørreder. Nu er temperaturene igen ved at være nede i et mere rimeligt niveau, og vejrudsigten lover mere normalt dansk sommervejr indtil videre. Det er desværre umuligt at vurdere vejret på den lange bane, så der er en risiko for, at det kan gå galt igen. Det håber vi selvfølgelig ikke.

Vi opfordrer alle til at holde øje med vandtemperaturene her på siden, og i øvrigt følge de anbefalinger der ligger for fiskeri, når temperaturen er høj. Se artiklen “Præcisering af anbefalinger omkring høje vantemperaturer.”

Borris Fiskeriforening, Skjern Å Dalens Lystfiskerforening, Lystfiskerforeningen af 1926, Sdr. Felding Lystfiskerforening, Herning- Ikast Lystfiskerforening.

SÅS – Søren