Den 16 januar fik følgegruppen for ”Skarvprojektet. Omfang af prædation og afprøvning af afværgemetoder” ved Skjern Å en orientering om status, og de fremtidige planer. Ud over Skjern Å Sammenslutningen, SÅS sidder jægerne, DN, DOF og tre kommuner, Ringkøbing- Skjern, Ikast- Brande og Herning med i følgegruppen. Skarvprojektet styres af DCE, DTU Aqua, Naturstyrelsen og Ringkøbing- Skjern Kommune, RSK.
Niels Jepsen fra DTU gav forlagde resultaterne af smoltudtrækket i Skjern Å systemet og smoltprædationen i den nedre del af åen og i Fjorden i 2016. Et antal smolt, ca. 680 blev mærket med pitmærker eller akustiske mærker for at følge deres vandring. For at vurdere skarvens prædation, havde man i derfor i foråret 2016 valgt ikke at skræmme eller regulerer skarven i den nedre del af åen og på fjorden. Resultatet var som frygtet meget nedslående. Samlet set forsvandt mindst 60 % af smoltene. Særligt tabet på fjorden og ved slusen i Hvide Sande var markant. Disse tal sammenholdt med at smoltudtrækket fra Skjern Å systemet i 2016 var meget lavt, må ifølge Niels Jepsen, forventes at resulterer i et fald i laksebestanden de kommende år.
Thomas Bregnballe Århus Universitet, DCE, redegjorde for antallet af Skarvkolonier i Ringkøbing Fjord. Antallet af kolonier er voksende, og der er nu fire kendte kolonier på Haurvig Pold, Olsens Pold, Høje Sande og tre steder på Klægbanken. Særligt kolonien på Høje Sande ved Skjern Å´s munding har udviklet sig hastigt siden 2014.
Thomas Moesgaard fra RSK redegjorde for bortskræmning af Skarv fra fire natterastepladser ved Skjern Å og Omme Å. Der var god erfaring med at skyde et par fugle, når skarven samlede sig om aftenen. Fuglene blev skræmt og vendte ikke tilbage til de samme natterast. Af hensyn til DTU`s forsøg i Egeris Mølleå og Von Å, bliver natterastepladsen ved Kulsøen ved Vorgod Å ikke fjernet indtil videre. I foråret 2016 havde man ved en målrettet indsats held med at skræmme skarv væk fra Skjern Å i området mellem Borris og Skjern. I en 14 dages periode blev der skudt ca. 100 skarv, herefter forsvandt fuglene fra området.
Man har i efteråret og vinteren 2016/ 17 valgt ikke regulerer eller skræmme skarven vest for hovedvej A 11 mellem Tarm og Skjern. Det betyder at stort antal skarv har holdt til i Hestholm Sø og den nedre del af Skjern Å. Vurderingen har været, at skarven gør mindre skade her, og at regulering og bortskræmning ville kunne sende fuglene op på opvækstpladserne for laks, ørreder og stallinger, længere oppe i åen. På Naturstyrelsens arealer har det ikke været muligt at regulerer skarven, da jagten er bortforpagtet. Jægerne har haft tilladelse til at skyde skarv, men da skarven hovedsageligt er aktiv først på dagen og de fleste fællesjagter ligger om aftenen, har det tilsyneladende kun haft ringe indvirkning på skarvens fouragering i åen.
Fra 1. februar bliver det igen muligt at regulere skarven på Naturstyrelsen arealer opstrøms A 11. Samtidig er det planen at bortskræmme skarven fra den nederste del af åen, i fjorden og ved slusen i Hvide Sande. Dette gøres for at forsøge at sikre smoltens vandring i 2017, hvor predation forsøgene gentages. Der skal reguleres på udvalgte steder, for ikke at skræmme det øvrige fuglevildt, og der skal opsættes gule Nettoposer for at afprøve, om det kan få skarven til at fortrække. Resultaterne skal så vise om en bortskræmning af skarven giver en større smolt overlevelse.
Danmarks Naturfredningsforening gav på mødet udtryk for bekymring om, hvorvidt bortskræmning af skarven kan have negativ effekt på det øvrige fuglevildt, herunder skestorken på Høje Sande. Samtidig satte man spørgsmålstegn ved validiteten af DTU`s undersøgelser, idet man ønskede et større antal smolt mærket. DTU mente derimod at resultaterne var gode nok, og det der kunne opnås inden for de givne rammer.
Skjern Å Sammenslutning gav udtryk for stor bekymring og frustration over udviklingen. Skarven fouragering overalt i åen, samtidig med bestanden udvikling i fjorden, er ifølge SÅS stærkt bekymrende. SÅS el-fiskeri i forbindelse med indfangningen af moderfisk viste, ifølge SÅS, mange næsten fisketomme strækning i Skjern Å, Rind Å og Vorgod Å. Såfremt man ikke meget snart får vendt udviklingen, er der risiko for at såvel laksen som havørreden bliver totalfredet i åen, ligesom det er sket med stallingen.
SÅS / Fiskeplejeudvalget / Søren
