Indberet din fangst
Temperatur i Skjern Å:   8,49 °C

Formandsmøde 5. januar 2016

På baggrund af en række henvendelser omkring vedtagelsen om obligatorisk brug af enkeltkroge, indkaldte SÅS d. 5. januar til et formandsmøde, hvor en fælles drøftelse fandt sted. Der er enighed om at stille forslag om at trække vedtagelsen af obligatorisk brug af enkeltkroge tilbage, på en ekstraordinær generalforsamling d. 6. februar.
Der er enighed om, at lave en kampagne, der skal få lystfiskere til frivilligt at bruge skånsomme redskaber. Især når kvoten på de store laks er brugt op. DTU har anbefalet at der ikke anvendes større enkeltkroge end størrelse 2, dobbeltkroge større end str. 10 og trekroge større end str. 8. Ved C&R anbefales det, at der anvendes de såkaldte release-tackler. Der er stor enighed om, at lystfiskerne skal anvende disse tackler for at tilgodese laksens tarv og derved undgå dybe krogninger. Lystfiskere skal oplyses, vejledes og undervises i brug af skånsomt fiskeri. Lystfiskerne skal gå forrest for at beskytte fiskebestandende på alle måder. Vil vi praktisere C&R-fiskeri på en acceptabel måde, som den brede offentlighed kan forstå, må vi kigge indad og gøre vores bedste.
SÅS vil invitere de laksefiskere, som har været dygtige til at fange mange laks, til at lave testfiskeri med release-tackler. Desuden vil man i løbet af året undersøge, hvorvidt lystfiskerne følger anbefalingerne.