På globalt plan er bestanden af vilde atlanterhavslaks i år gået stærkt tilbage.  I mange norske elve ligger fangsterne på under en tredjedel af det normale. Det har ført til øjeblikkelig indgriben i laksekvoter og fredning af hunlaks ved flere elve. Bestanden af gydelaks skal sikres, hvis vildlaksen skal bevares.

I Danmark ligger laksefangsten, i de fleste lakseåer, også langt under sidste års usædvanlige fantastiske fangster.  I Skjern Å er der til nu, kun fanget en 1/3 af det, der var fanget på samme tid sidste år. Ved Ribe Å under en 1/3, Storåen oplever også nedgang, og ved Varde Å er der kun fanget en 1/15. – Forskellige lystfiskeres skøn, at fangsterne i Gudenåen, hvor der ikke føres fangststatestik, tyder på, at fangsterne her kan være gået ned med op til 50%.

Skarven har været hård ved fiskebestandene i de danske åer

Ved Varde Å får sælerne og skarven skylden for den katastrofale nedgang i laksebestanden. Og turistchefen i Varde, Colin Seymour, flere lystfiskere og erhvervsfiskere, arbejder på en regulering af skarv og Vadehavets tiltagende sælbestand.

Bestyrelsesmedlem i Varde Sportsfiskerforening, Jan Porsgaard, siger: 

– Vi gætter på, at de mange sæler i Vadehavet ud for Varde Å og – ikke mindst – de mange hundrede skarv, som i de seneste tre vintre har kunnet ses fiske efter åens fisk, er årsagen til den manglende fiskebestand.

Mijøminister, Ida Auken, ser i øjeblikket på sagen og udtaler til Jyske Vestkysten, at hun ikke er afvisende over for jagt på både skarv og sæl i Vadehavet. 

Hvad årsagen til den globale nedgang i laksebestanden skyldes, kan man kun gisne om. Måske skal den findes i vildlaksenes opvækstområder i Nordatlanten, hvor der, ifølge Atlantic Salmon Federation, drives et tiltagende fiskeri efter laks. Samtidig er sygdomme og parasitter fra norske laksebrug ude af kontrol og spredes til vildlaksene. – Der drives også et hårdt fiskeri efter vildlaksene fødeemner. En stor del af dem ender som fiskemel og foder for opdrætslaks.

Fiskemester, Søren Larsen, fra Danmarks Center for Vildlaks, mener dog ikke, der er grund til at gå helt i panik endnu, når det angår Skjern Å-laksene. Han siger:

– I forhold i den manglende lakseopgang i Danmark, er det fortsat min overbevisning, at hovedårsagen skyldes de hårde vintre i 2009-2011, hvor skarven næsten tømte vores vandløb for fisk, herunder også laksyngel og smolt. Naturligvis er tingene komplekse, og man kan jo ikke afvise, at der også kan være en periode med dårlig overlevelse i havet, tiltagende antal af havlus og så videre. Men, det er svært at konkludere ret meget, i den retning, på nuværende tidspunkt.

Vi kan håbe, at der kommer lidt flere grilse i år end sidste år. I hvert fald bliver der set en del fisk i Hvide Sande. – Desværre var der også et par garnfiskere i havnebassinet, som forsøgte sig med lidt garnfiskeri. – Men, jeg har dog set laks de sidste fire gange jeg har været ved åen. 

Måske Søren Larsens håb om en god grilseopgang, i år, går i opfyldelse. Ved Skjern Å, ser det ud til, at de sidste dages ustadige vejr, med blæst og byger, har sat gang i opgangen af smålaks. – Og med to måneder tilbage af sæsonen, skal der nok komme god gang i fiskeri og fangst.